Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Fortælle om klamydia?

Pige/Kvinde på _ år (121150)

Spørgsmål:

Sagen er den at jeg er nu blevet testet positiv for klamydia, og jeg har været sammen med en jeg ses med nu, efter jeg er blevet smittet. Hvad er chancen for at hans klamydiatest er positiv, da det er mere end 3 uger siden at jeg har smittet ham? Kan han risikere at få en falsk negativ eller slet ikke blive smittet af mig? Jeg gider ikke at han skal tro at jeg har været sammen med en anden siden vi begyndte at ses... Jeg er mega bange for at han ikke stoler på mig, men hvordan kan jeg forklare at klamydia blandt andet kan ligge i "dvale" og at jeg ikke har været sammen med andre uden at lyde mega skyldig.

Svar:

Hej med dig og tak for dit spørgsmål

Du spørger om hvad chancen for at hans klamydiatest er positiv efter at du har haft ubeskyttet sex med ham for 3 uger siden. Den præcise risiko er afhængig af forskellige faktorer, men at der er en betydelig risiko for at du har kunnet give det videre til ham. Derfor vil det være en god ide at fortælle ham om det, så han kan blive behandlet hvis han har fået det. Du skriver at du er bange for at han ikke stoler på ham, men du kan fortælle ham at man kan gå med klamydia i lang tid uden at opdage det. Prøv at have en åben samtale med ham hvor du fortæller hvordan du har det og forklare situationen, det er oftest det der hjælper mest når man skal fortælle en parter om sexsygdomme. Du kan også vise vores emneside om klamydia og vise ham at man godt kan gå med det i noget tid:
Klamydia symptomer | Hvordan smitter klamydia?

Vi håber, at du kunne bruge svaret. Du er som sagt meget velkommen til at kontakte os på chat eller telefon 70 20 22 66. Vi har åbent alle hverdage mellem klokken 15 og 19.
Mange hilsner,

Sexlinien, xx18