Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Stiv pik i badeland

Dreng/Mand på _ år (121124)

Spørgsmål:

Hej Brevkasse Jeg har været på vinterferie i Tyskland ammen med mine forældre og min storesøster hvor vi var I badeland hver dag. Næsten hver dag når vi skulle klæde om fik jeg stiv pik når jeg så de andre mennesker nøgne, selv om jeg har set mine forældre og min søster nøgne mange gange tidligere. Jeg kunne ikke se andre med stiv pik. Hvordan kan det være at min far f.eks. ikke også får stiv pik når han ser de nøgne mennesker? Jeg tror faktisk kun jeg har set ham have stiv pik 1 eller 2 gange.

Svar:

Hej med dig. 

Det er helt normalt for drenge i din alder, at kunne få stiv pik ind imellem og også nogle gange ufrivilligt og på nogle lidt akavede tidspunkter. Det kan både være, når du oplever noget, som tænder dig, fx at du kommer til at tænke på noget frækt eller ser nøgne mennesker, som du gjorde i omklædningsrummet, men rejsningen kan også sagtens komme, selvom der umiddelbart ikke er nogen årsag, og uden at du føler lyst. Det skyldes, at du har ekstra mange hormoner i kroppen, når du er i puberteten. Når du kommer ud af puberteten, vil du opleve, at du ikke ligeså nemt får stiv pik, fordi hormonniveauet falder. Det er også derfor, din far ikke ligeså nemt får stiv pik. 

Du kan læse lidt mere om ufrivillig rejsning her på Sexlinien.
 
Vi håber du fik svar på dit spørgsmål. 
De bedste hilsener Sexlinien
xx24