Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(121140)

Er jeg i puberteten?

Spørgsmål:

Hey jeg hedder X (navn fjernet af Sexlinien) jeg har fået meget hår rundt om tissemanden of har haft I lang tid men jeg er I tviveld om jeg er I puberteten fordi at jeg stadig lyder og ligner et lille barn

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål

Det kan være svært at vide, om man er i puberteten. Vi kan ikke give dig et tydeligt svar på, om du er i puberteten eller ej.

Som du selv nævner, indebærer puberteten flere ting – bl.a. både at få mere kropsbehåring og at få en dybere stemme. Alle ting kommer ikke nødvendigvis samtidig – det vil sige, at du sagtens kan få kropsbehåring, før din stemmer går i overgang. Det kan sagtens være et tegn på, at du er på vej ind i puberteten, eller stille og roligt er trådt ind i puberteten.

Du kan læse mere om pubertet her.

Vi håber du fik svar på dit spørgsmål. Du er altid meget velkommen til at kontakte os igen, enten her på brevkassen eller via vores chat eller telefonrådgivning. Vores åbningstider er alle hverdage fra 15-19 på telefonnummer: 70 20 22 66

Med venlig hilsen
Sexlinien, xx139
Dreng/Mand på _ år