Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hvorfor anerkender vi kun to køn?

Dreng/Mand på _ år (121137)

Spørgsmål:

Hvorfor har samfundet historisk set kun anerkendt to køn, og hvad betyder det for forståelsen af kønsidentitet i dag?

Svar:

Hej med dig,

Tak fordi du skriver ind med et rigtig godt, men også bredt spørgsmål. Det lyder umiddelbart lidt på os som om, det er et spørgsmål, der er relateret til en opgave, du skal skrive omkring køn? Det er i hvert fald et spørgsmål, der trækker på både historisk- og samfundsmæssig viden- og perspektiver for at kunne besvares. Det vil også være et spørgsmål, hvor du vil få mange forskellige svar, alt efter hvem du spørger. Det er derfor også lidt for komplekst til, at vi kan besvare det med et enkelt brevkassesvar.

Vi kan dog anbefale, hvis det er et spørgsmål i forbindelse med en skoleopgave, at du kigger på Sex & Samfunds hjemmeside, hvor der står nogle gode råd til opgaveskrivning i emner som det her: Opgavehjælp. Her er der også ude i højre side en vidensbank, hvor vi linker til en række kilder, der måske kan være relevante for dig. Der findes helt sikkert også andre hjemmesider på nettet, der beskriver emnet. Det kan måske også være en god ide at smutte en tur på biblioteket og se hvilke bøger, de har omkring køn i et historisk perspektiv.

Vi håber, at vores svar kan hjælpe dig lidt videre. Hvis du har mere specifikke spørgsmål omkring sex eller køn kan du kontakte os på chat eller telefon: 70202266. Vores åbningstider er alle hverdage fra 15-19.

Med venlig hilsen,
Sexlinien, xx37