Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Herpes i et fast forhold

Pige/Kvinde på _ år (121126)

Spørgsmål:

Hej, mit dilemma handler om herpes i underlivet i forhold Jeg er i et fast forhold og har været det i to år. For nogle måneder siden fik jeg mit første udbrud og kort tid efter to nye, så tre i alt på 5 måneder. Min læge vil ikke give mig den medicin der kan tages dagligt for at mindske smitte mest muligt. Det har gjort mig super ængstelig for at have sex med min kæreste, da han ikke har det og jeg vil ikke give det til ham. Min sexlyst er meget faldende og jeg gør mindre ud af mig selv, så han ikke får lyst til mig og det er generelt begyndt at gå ned ad bakke med vores sexliv og jeg bliver mere irriteret og sur, for at han skal få mindre lyst til mig, så jeg ikke smitter ham. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, når jeg ikke må få den medicin. Mit forhold går jo bare mere og mere ned ad bakke og vi er for unge til ikke at dyrke sex og ville hinanden. Min frustration går ud over ham. Hjælp, hvad gør jeg?

Svar:

Hej bekymret kæreste. 
Det virker som du er meget bekymret over hvad det vil betyde for jeres forhold, hvilket er en helt fair bekymring at have og viser kun hvor omsorgsfuld en kæreste du er. Det kan være en god ide at diskutere disse bekymringer med din kæreste. Det kan være at han har nogle helt andre og meget overkommelige bekymringer eller at han bare ikke er bekymret. Det er noget i skal navigere sammen. I kunne også afprøve måder at have sex på uden om smitterisikoen. I kunne onanere sammen, eksperimentere med sextalk eller nøgenbilleder. Der er mange måder man stadig kan udøve lyster i forhold uden at det er ved direkte kontakt. Ellers så en god snak om jeres bekymringer er et rigtig godt startsted, og til den snak er der nogle fakta som det kan være en gode at kende til.

Når man har prøvet at finde i perioder uden for udbrud hos folk diagnosticeret med det, så har man kunne finde spormængder på huden i 3% af dage. I de samme undersøgelser fandt man i kontrolgruppen af utestede personer at der i 2,6% af dage kunne findes herpes virus. Det skal lige siges, det at man kan finde spormængder er ikke det samme som risiko, risikoen for at blive smittet er mindre end de 3% eller 2,6%, men den lavere risiko er helt sammenlignelig med risikoen i den almene befolkning, så der er ikke en synderligt øget smitterisiko for dig i perioderne uden udbrud. Ellers så er herpes ufatteligt normalt, det mest sandsynlige er at din kæreste allerede har det, men bare ikke får udbrud. 1/5 af befolkningen har herpes genitalia (hvoraf ikke alle få udbrud) og mere end 80% har herpes i munden (bedre kendt som forkølelsessår). Herpes er mere en irritation end det er en sygdom og den er ret ærgerlig, men er også en konsekvens af at være voksen i et samfund. Den største udfordring vi hører om herinde er, om et oplevet stigma. Men det har mere at gøre med at herpes kan overføres gennem et lidt taboo emne af sex end selve sygdommen. Hvis man er blevet forkølet og har smittet andre, så er der sjældent nogen skam ved det, men der er mere sundheds risiko ved forkølelser end ved herpes i kønsorganerne.
Ellers så kan du også tale med din læge igen. Når din læge siger at du ikke kan komme i daglig behandling, så er det fordi de har et kriterie hvor du skal have haft sex udbrud inden for det sidste år så indtil da, vil de muligvis afvise dig. Dog kan du fortælle din læge om hvordan dine bekymringer for smitte har en dårlig effekt på dit sexliv og livskvalitet (ligesom du har fortalt det til mig), da dette også kan vægte i din læges beslutning og er noget en læge ville kunne tage til hensyn.

Hvis du har nogle andre spørgsmål eller bekymringer, så skal du altid være til at skrive ind igen enten her eller på vores chat eller ringe ind på 70202266.
Mvh sexlinien
Xx30