Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(120554)

Talgknopper under forhud

Spørgsmål:

er ung og er navøs jeg har såden nogen hvide knubber under min forhud såden nogen, meget små, og mange og hved ikke hvad det er kan ikke finde et match på internetet og har ikke haft sex hvad gør jeg

Svar:

Hej. Tak for din henvendelse.

Det du beskriver lyder som talgknopper. Det er naturligt at blive nervøs, når man opdager noget på sin krop, man ikke ved hvad er. Talgknopper er helt ufarlige og noget alle mennesker har på det meste af kroppen.Talgknopperne producerer talg, som indeholder fedt, der beskytter huden mod udtørring og mod bakterieangreb. Under forhuden gør talg, at den tynde hud på pikhovedet ikke tørrer ud, men forbliver blød og smidig. Det gør, at det ikke er ubehageligt, når pikhovedet og forhuden gnider mod hinanden, fordi talgen fungerer som en slags smørelse og altså giver forhuden en glattere overflade. Du skal intet gøre ved talgknopperne. 
Den eneste ulempe er, at gammel, overskydende talg bliver til nakkeost, som skal skylles væk dagligt med vand.

Vi håber at dette er svar på dit spørgsmål. Du er altid velkommen til at skrive igen eller kontakte os på chat eller telefon alle hverdage fra 15.00 – 19.00 på telefonnummeret 70 20 22 66.
Med venlig hilsen
Sexlinien
 
XX138
Dreng/Mand på _ år