Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Svært ved at komme under sex

Dreng/Mand på _ år (120531)

Spørgsmål:

Hej, Jeg er en ung homoseksuel mand på 20. Jeg har hele mit ungdomsliv onaneret meget, op til flere gange om dagen. Det hjælper mig med at slappe af og at falde i søvn. Efter jeg er begyndt at blive seksuelt aktiv, har jeg fundet ud af, at jeg ikke kan komme ved normal sex eller berøring, men kun med min egen onani. Jeg er ikke helt sikker på hvad jeg skal gøre ved det, for har svært ved at forestille mig at kunne stoppe med at onanere. Derudover har jeg fundet ud af, at min forhud er stram, så jeg ikke kan få forhuden over glansen, når jeg har en erektion, uden at det strammer og gør ondt. Jeg ved ikke om jeg skal gå til lægen med det, da jeg ikke har lyst til at blive omskåret ??.

Svar:

Hej med dig

Det er mange der har oplevet det samme som dig og senere er endt med at kunne komme når de har sex. Rigtig mange oplever det, ligesom dig, i forbindelse med at onanere meget, men der er også andre faktorer som kan spille ind. F.eks. om du ser porno når onanerer, der for nogle gør at de har svært ved at komme under sex fordi der ikke afspiller porno samtidigt. En anden faktor kan også være hvem din sexpartner er. Hvis man føler sig nervøs eller ikke kender den anden person så godt, kan de bidrage til at man kan have svært ved at komme. Jeg ved ikke om de to ting er relevante for dig, men ville lige nævne dem, da de også kan være grunde til at man har svært ved at komme.
Når man onanerer meget kan man blive mindre sensitiv og få påvirket sin lyst. Det hjælper ofte at skære ned for hvor meget man onanerer samt ens onanivaner. Det betyder altså ikke at man skal holde op med at onanere, men at det kan være en god ide at lave nogle ændringer, så man kan komme under sex, hvis det er det som du har lyst til. Hvis du ser porno imens du onanere, kan du prøve at udfase pornoen og se hvordan det virker. Hvis du ikke ser porno, kan du prøve at finde nogle afstressningsvaner som du kan lave i stedet for at onanere. Du kan starte med at forsøge at gøre det hver X antal gang du onanere og senere gøre det mere og mere. Igen handler det ikke om at du skal holde op at onanere, men mere at det kan blive noget som du gør fordi du har lyst til at onanere og ikke for f.eks. at kunne sove bedre. Du kan jo prøve og se om det hjælper.
Du skriver også om noget forhudsforsnævring. Det kan godt være at det måske hjælper til at det er sværere at komme under sex, når man ikke selv kontrollerer hvilke områder der bliver stimuleret og i hvilket tempo. Mange oplever forhudsforsnævring og for mange hjælper det at få noget salve fra lægen. Det kan derfor være en god ide at tage til lægen og høre ad, hvis du har lyst. Du bliver i hvert fald ikke henvist til en omskæring hvis du ikke har lyst, så det må ikke være det der holder dig tilbage :).

Vi håber dette var svar på dit spørgsmål. Du er altid velkommen til at kontakte os igen her eller på chat eller telefon alle hverdage fra 15.00-19.00 på nummeret 70 20 22 66.

Med venlig hilsen
Sexlinien XX18