Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(120477)

tampon og penis i samme hul?

Spørgsmål:

Skal en tampon og en penis op i samme hul Hvis den skal, er min kæreste så vant til at have noget oppe i fissen, selvom hun er Virgin?

Svar:

Hej. Tak for din henvendelse.
Det er helt rigtigt forstået. En tampon skal op i skeden for at suge menstruationsblodet som kommer oppe fra livmoderen. Det er også i skeden at mange har sex. Hvis din kæreste bruger tamponer, vil hun derfor være vant til at have noget oppe i sin skede, selvom hun ikke har haft en seksuel erfaring i sin skede. En tampon føles dog meget anderledes end en pik. Den er mindre end en pik og er lavet af vat. Når man bruger en tampon, er man ikke liderlig, og derfor er følelsen i skeden en helt anden, end når man har sex i skeden med en penis eller fingrene.  

Vi håber dette var svar på dit spørgsmål. Du er altid velkommen til at skrive igen eller kontakte os på chat eller telefon på nummeret 70 20 22 66 alle hevrdage fra 15.00 - 19.00. 

Med venlig hilsen
Sexlinien

XX138
Dreng/Mand på _ år