Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Er jeg biseksuel?

Andet på _ år (120122)

Spørgsmål:

Jeg er en ung fyr på 23, som altid har haft en lille forkærlighed for at klæde mig i dametøj. Jeg er også interesseret seksuelt i fyre, men jeg tænder ikke fysisk på en mand eller får følelser for mænd. Det er mere det de gør ved mig, som tænder mig. Jeg har haft sex med både mænd og kvinder. Det som forvirrer er, at hvis jeg skulle være biseksuel, burde jeg vel også fysisk tænde på mænd?

Svar:

Hej med dig og tak for dit spørgsmål.

Som vi læser dit spørgsmål, så spørger du, om du godt kan være biseksuel, nu hvor du ”kun” er seksuelt interesseret i fyre, men ikke tænder på dem fysisk eller får følelser for dem. Er det mon rigtigt forstået?

Det med at definere sig ud fra de her ”kasser” eller kategorier som: homoseksuel, biseksuel, heteroseksuel mm., er noget mange gør. Nogle mennesker oplever at det kan være rart, fordi kategorierne kan være en måde at forstå sig selv ud fra. Andre mennesker oplever, at det kan gøre dem mere forvirret, for hvor er det lige man passer ind? Hvornår er man det ene og hvornår er man det andet? Og hvad med de forskellige nuancer? Måske er det også denne forvirring du oplever? Der er i hvert fald mange der bliver forvirret over det og det er helt normalt, at man kan have lidt svært ved at finde ud af hvor man passer ind.

Når det så er sagt, så er kan det jo nogle gange være rigtig rart at definere sig selv ud fra nogle kategorier, og det kan give en følelse af at høre til et sted. Der findes ikke kun én bestemt måde at være biseksuel på, og der er ingen krav til at man både skal være f.eks. seksuelt og følelsesmæssigt interesseret i både mænd og kvinder. Det at være biseksuel, kan sagtens indebære, at man er udelukkende er seksuelt interesseret i mænd og både er seksuelt og følelsesmæssigt tiltrukket af kvinder. Du kan derfor sagtens betegne dig selv som biseksuel, hvis du synes det passer til dig.

Vi får dog også lyst til at fortælle dig, at man jo ikke behøver at definere sig selv og sin seksualitet. Det kan være flydende og foranderligt hele livet igennem. Det kan være lige det man selv ønsker og man kan selv definere sin egen seksualitet. Du behøver derfor ikke at tage stilling til, om du er biseksuel eller ej. Eller om der er en anden kategori der i og for sig definerer din seksualitet og hvem du er tiltrukket af. Du kan være lige den du er og har lyst til at være og have sex med dem du har til uanset hvordan du definerer sig selv.

Vi håber det var svar på dit spørgsmål. Hvis du har flere spørgsmål, er du velkommen til at skrive på chatten eller ringe herind på 70 20 22 66 på hverdage mellem 15-19.

Hilsen Sexlinien
XX12