Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Snakker man under sex?

Pige/Kvinde på _ år (120109)

Spørgsmål:

Snakker man under sex?? Hvis ja hvad snakker man så om??

Svar:

Hej med dig og tak for dit spørgsmål 

Mange finder glæde ved at smakke med deres partner under sex. Det er en god måde at udtrykke ens ønsker og behov over for sin partner. At snakke under sex kan også være en pirrende måde at ophidse sin partner på ved at dele ens fantasier og lyster. Men hvor meget man snakker under sex, og hvad man siger til sin partner kan være meget forskellig fra person til person. Det kan også afhænge af, hvem man er som person, eller hvad man har lyst til lige netop den dag. 

Generelt er det en god ide at kommunikere med sin partner under sex, men det kan være svært at komme i gang, hvis man ikke er vant til det. Som det første skal du huske på, at kommunikation under sex ikke behøver altid at finde sted verbalt. Hvis du nyder, hvad din partner gør ved dig, kan du altid lave lyde som viser, at du nyder det som sker. Du kan også vise det gennem kropssprog. F.eks. ved at lægge din partners hånd der, hvor du vil røres.

Hvis du vil kommunikere verbalt med din partner. er der  flere måder at øve sig på, og ligesom med mange andre ting i livet, gør øvelse mester. Du kan begynde med at øve dig, når du f.eks. onanerer. Du kan fantasiere, hvad du ønsker at gøre sammen med en partner eller ved en partner, og prøve at formulere dem højt.

En anden måde at gøre det på er ved at skrive dine tanker og fantasier ned. Du kan f.eks. prøve at formulere dem i en besked til din partner. En anden måde at komme i gang på kan også være ved at lade din partner lægge ud med det. Prøv at spørge din partner, hvad han/hun har lyst til, når I har sex, og bed personen om at beskrive sine fantasier.

Vi håber, at du føler, du fik svar på dit spørgsmål. Ellers er du velkommen til at ringe herind på 70 20 22 66 på hverdage mellem 15-19.
 
De bedste hilsner,
Sexlinien XX134