Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(120718)

Hvorfor lugter det, når vi har sex?

Spørgsmål:

Jeg er en pige på 17 år med en kæreste. Jeg oplever at blive meget våd. Så våd at det kan ryge igennem selve madrassen og ned på selve sengen. Efter hvad jeg har læst burde det ikke lugte. Men mit lugter af krydderi, har ikke andre ord til at beskrive lugten. Det genere mig meget og synes det er pinligt. Idag da jeg var sammen med min kæreste endte jeg også med at tisse under samleje uden at ligge mærke til det før efter. Ved ikke hvorfor for følte ikke jeg havde den største træng til at tisse selvom det var morgen.

Svar:

Hej med dig

Det er meget forskelligt, hvor våd man bliver, når man er liderlig og/eller har sex. Desuden er det vigtigt at fastslå, at skedens udflåd altid vil have en duft/lugt - og at denne nemt kan påvirkes ved simple ændringer i vores dagligdag. Det er bl.a. pga den sure pH i skeden og den helt almindelige bakteriesammensætning, men især også fordi, at væsken kan blive blandet med sved, (nogle gange) sæd og generelt en masse krops-væsker og -lugte. De fleste mennesker kan i hvert fald godt nikke genkendende til en særlig form for "lugt/duft" efter sex. Du  skriver, at du oplever det lugter af krydderier. Det lyder som om, at det som nævnt ovenfor er fordi, at væsken fra skeden bliver blandet med sved, som godt kan have en lidt krydderi-agtig lugt nogle gange. Desuden kan ens udflåd godt tage lidt lugt/smag fra de ting vi spiser, så hvis man spiser krydret mad, kan det faktisk godt overgå til ens udflåd. 

Når det er sagt, er der også tilstande der gør, at man bliver ekstra våd eller har en lugt, hvor det ikke er meningen. Det kan for eksempel være ved bakteriel vaginose, pH ubalancer eller visse sexsygdomme. Her vil de fleste også opleve gener på andre tidspunkter end ved seksuel ophidselse - men det kan faktisk også forværre lugten netop under sex. Det er selvfølgelig vigtigt med en god hygiejne, hvor skeden vaskes dagligt med vand (uden sæbe). Såfremt det ikke hjælper med god hygiejne, kan det være en god idé at gå til lægen for at udelukke, om der er noget andet der driller forneden, hvis lugtgenerne fortsætter. Dog vil vi igen gerne understrege, at det er helt normalt med både rigelige kropsvæsker og lugte under og efter sex. 

Du skriver også, at du har tisset under samleje. Man kan teknisk set godt tisse under sex, men det ville du formentlig kunne mærke imens. Du skriver ikke om det havde urinlugt- eller farve, men måske det slet ikke (kun) var urin? Nogle oplever fx at få sprøjteorgasmer eller at blive meget våde, som du jo selv beskriver, hvilket kan forveksles med urin. Hvis det bekymrer dig, kan du jo være opmærksom på at tisse af inden I har sex - og faktisk også gerne efter for at undgå blærebetændelse. 

Vi ved ikke så meget om netop din situation, og svaret er blevet langt. Vi håber, du har lyst til at skrive på chat eller ringe på 70 20 22 66 på hverdage mellem 15 og 19 til en uddybende snak, hvis du har flere spørgsmål eller kommentarer. 

Mvh Sexlinien, Xx130 
Pige/Kvinde på _ år