Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Jeg har svært ved at slappe af under sex

Pige/Kvinde på _ år (120665)

Spørgsmål:

Hej sexlinjen. Jeg har mødt den sødeste fyr, og vi er i gang med at blive kærester, men han er ikke helt klar til selve titlen endnu, men det er også ligemeget?? Men jeg har to problemer jeg har brug for lidt hjælp til… Den ene er, at jeg føler jeg har svært ved at holde fokus og slappe af under sex, fordi det bliver meget praktisk. Altså sagt på den måde, at jeg hurtigt tænker ‘hvilken stilling ville være bedst, hvor længe kan jeg gøre det uden at mine muskler syre til, hvordan kan jeg bedst stimulere mig selv samtidig, gør jeg det så han kan lide det’ osv… Han er så god til, at bruge tid på at slikke mig, give mig finger osv, og det er virkelig dejligt! Men alligevel kan jeg ikke slappe nok af, til at jeg kan komme. Og jeg kan heler ikke gøre det selv. Når jeg er alene så jo, men ikke under sex. Og det synes jeg er irriterende… så hvordan kan jeg arbejde med det?? Findes der nogle øvelser jeg kan lave, som evt kan hjælp?? Den anden del af mit spørgsmål, handler om det med de dumme stillinger… jeg er en meget lille pige, og både min og hans yndlingsstilling er cowgirl, fordi jeg synes det er en stilling der rammer mit g-punkt virkelig godt, og samtidig kan jeg få lov til at “bestemme” over ham. Men nøj hvor er det en irriterende stilling… min kæreste er ikke tyk på nogen måde, men mine ekskærester har simpelthen været så tynde, og så har jeg aldrig tænkt over at min lille størrelse var et problem. Men nu har jeg fået en kæreste som ikke er en tændstik, og det er åbenbart nok til, at jeg ikke føler mine ben kan ligge på en måde, sådan så jeg har styr på det. Det med at bevæge underlivet frem og tilbage gør ingenting for nogen af os, så jeg er nødt til at bevæge mig op og ned… og jeg kan godt, men efter noget tid syre mine ben til, og så kan jeg ikke mere. Og det er som om vi ikke kan finde en stilling, hvor vi begge kan være i det uden at dø på halvvejen. Vi bar prøvet missionær og doggy, og så er det bare ham der får ondt i kroppen. Hvilke stillinger har vi overset som vi begge kan være i?? Og hvordan kan jeg blive stærkere så jeg kan lave cowgirls uden at føle, at jeg dør af det…?? Please, hjælp mig! Jeg tager imod alle gode råd! Både ift øvelser, træning, nye stillinger, guides osv! Mvh pigen der ikke kan have sex… PS. Min kæreste er 21, så det er ikke engang fordi vi har en alder, hvor man ikke kan længere…

Svar:

Hej med dig, og tak for dine gode spørgsmål,
Hvor er det dejligt for dig, at du har mødt en sød fyr!

Vi vil lige starte med at sige, at det er helt normalt, at opleve, at det kan være svært at give sig hen og komme ud af hovedet, når man har sex. Det er der rigtig mange, der oplever på et tidspunkt i deres liv, og det går også tit over igen. Hvis man bliver overfokuseret på, at man ”skal” komme ud af hovedet, så kan det skabe et pres, der gør det svært, at være tilstede. Derfor kan man måske øve sig i, at acceptere okay, nu kommer der andre tanker op og det er naturligt.
Det kan også være en hjælp, at tale med din fyr om de her følelser. Også for at bekræfte ham i, at de ting han gør er dejlige, som du skriver her. Nogle gange fylder ting mindre, når først man har sagt det højt. Det kan også være, at det kan hjælpe i situationen, at sige: Hov nu forsvinder jeg op i hovedet, kan vi lige gøre noget andet/tage en pause/ligge og nusse/kysse eller kigge hinanden i øjnene? Måske kan han også forsikre dig om, at du ikke behøver have en ”plan” for det hele, og at det er noget i finder ud af sammen undervejs.

Andre gange kan det hjælpe bare, at sige til sig selv: Hov nu gør jeg det igen og så ikke blive sur på sig selv, men prøve bare at rette fokus mod, hvordan det føles i din krop, mærke din vejrtrækning, om det kilder i din mave, hvordan det føles, der hvor din fyr rører ved dig osv. Prøve at blive i de fornemmelser.
I forhold til at komme, kan det ofte også her hjælpe, at fjerne fokus fra at ”skulle” det og tænke, at meningen med sex er, at man skal have det sjovt og rart frem for alt og kommer orgasmen, når den kommer.

Det er forståeligt, at det er frustrerende med stillingerne der. Evt. kan I prøve om det er nemmere på et andet underlag end sengen, hvis den er for blød? Eller du kan prøve at sidde på et knæ og en fod, hvis det giver mening? Eller det kan være det hjælper, hvis du læner dig forover så du også kan støtte med armene på hans bryst eller på sengen? Han kan også ”hjælp” lidt ved at støde nedefra? Det er dog helt normalt, at musklerne syrer til og man bliver træt, og helt okay at tage en pause eller skifte stilling. Hvis det er fordi du mangler styrke i benene, kan du måske lave noget sport, hvor man bruger ben og hofter? Men det er vi dog ikke eksperter i, måske kan du undersøge det lidt på internettet.

Hvis I mangler inspiration til stillinger, så linker jeg lige en god hjemmeside her: https://www.nrk.no/spesial/sexguidegod.

Vi håber, at du kunne bruge rådene. Hvis du har brug for at snakke mere, er du velkommen til at skrive på chatten eller ringe herind hverdage mellem 15-19 på 70 20 22 66.
De bedste hilsner
Sexlinien XX11