Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Mørke kinks, er det normalt?

Pige/Kvinde på _ år (119940)

Spørgsmål:

Hejsa, jeg er en ung kvinde, der allerede er begyndt at tænde på meget mørke kinks, som hårde kvælertag, store lusinger og free use... er det normalt?

Svar:

Hej med dig,

Det er helt normalt, at være forvirret eller overrasket over de ting, man tænder på, mens man måske er ung og i gang med at finde sin seksualitet. Men det kan fylde i alle aldre. Man styrer ikke selv, hvad man tænder på, så det skal du i hvert fald ikke skamme dig over. Man må fantasere om det, man har lyst til. Nogle gange er ens fantasier noget, der ændrer sig med tiden. Nogle gange ændrer det sig alt efter, hvem man har sex med.

Noget der kan være vigtigt at huske er, at de ting man fantaserer om, ikke nødvendigvis er noget, der kan oversættes til virkeligheden. Nogle gange synes man noget er rigtig frækt i tanken, men det kan blive for overvældende i praksis. Andre ting kan være farlige, at udføre i praksis. Sådan er det f.eks. med kvælertag, hvor man kan komme alvorligt til skade.

Hvis de her mere voldsomme ting er nogle, som du ikke bare går med dig selv med, men gerne vil udforske, så kan det være en idé, at gøre det med en person, du er tryg ved og hvor I måske starter ved små ting, og ser hvordan det føles? Vi tænker også, at det kunne være en idé, at ringe herind på 70 20 22 66 eller skrive herind på chatten og få vendt tankerne lidt? Det er nemlig vigtigt, at få passet på sig selv, undgå ting som kan være fysisk farlige eller grænseoverskridende.

Uanset om du har lyst til at udleve dine fantasier eller ej, så er du i hvert fald ikke den eneste, der fantaserer om brutal sex. Hos mange bliver det ved at være en fantasi, mens andre vælger at udleve nogle af fantasierne sammen med en partner, hvor de føler tryghed og tillid. Det kan være, at de forinden har aftalt hvordan det skal foregå, så det kan blive en tryg oplevelse, der ikke overskrider ens grænser.

De bedste hilsner
Sexlinien XX11