Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

"Sexforhold" med min vikar

Pige/Kvinde på _ år (119908)

Spørgsmål:

Bor på opholdssted og har et "sexforhold" med min vikar på 28, ved ikke om det er forkert da det kun er røre og "gnide" så han har ikke været "inde i mig"... har haft et forhold med en anden vikar på 22 for 2 år siden som jeg endte med at gå til politiet med men det her føles bare anderedes... han respektere mine grænser og vis jeg bliver utryg eller der er noget jeg ikke har prøvet før er han fucking sød og viser mig hvordan osv. så er i tvivl om hvd jeg skal gøre.

Svar:

Kære dig.

Tak for dit spørgsmål, det er godt du har skrevet herind og reagerer på din tvivl. 

Du beskriver et forhold du har til en vikar på dit bosted, og skriver, at du har stået i en lignende situation for 2 år siden, hvor du endte med at gå til politiet. Selvom du beskriver at du føler at denne situation er anderledes, og at han er sød og respekterer dine grænser, så er det han gør meget ulovligt. Det er der to grunde til:
For det første er du under den seksuelle lavalder, altså under 15 år, og han er 28 år. Alene på grund af den aldersforskel og at du er mindreårig, vil man kategorisere jeres forhold som overgreb og måske endda også pædofilt.
Derudover er det også ulovligt at have seksuel omgang som ansat, med en som man skal passe på, på et bosted. Selvom du oplever ham sød, så udnytter han sin position, og det kan han blive meldt og straffet for.

Vi skriver ikke det her for at gøre dig bange, og det er vigtigt at sige, at du ikke har gjort noget ulovligt eller forkert. Det er ham, der er den voksne, som misbruger sin stilling og sit ansvar. Det er ikke meningen at han som ansat, skal være intim på den måde med dig. Han er en voksen, der skal passe på dig.
Sex er ikke kun, hvis han er inde i dig. Sex kan være mange ting, også ”bare” at røre, gnide, kysse osv.

Vi vil anbefale dig at snakke med en voksen du stoler på. Måske har du en god kontaktperson, eller er der en anden voksen på bostedet du kunne snakke med? Og ellers er du meget velkommen til at ringe til os.
Du har før gået til politiet. Det vil vi faktisk synes var en god idé, at du gør igen. 
 
Vi håber det var svar på dit spørgsmål. Hvis du har flere spørgsmål, eller har brug for at snakke om det du har skrevet om her, er du velkommen til at skrive på chatten eller ringe herind på 70 20 22 66 på hverdage mellem 15-19.
 
Hilsen Sexlinien
XX136