Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hvilken prævention er den rigtige?

Pige/Kvinde på _ år (119427)

Spørgsmål:

Hvad skal jeg vælge ? Jeg har lige fået barn nummer to. Jeg skal på noget prævention . Jeg har før jeg fik første barn haft hormon spiral , jeg havde ondt ved hver ægløsning og mens . Efter første barn fik jeg en p stav. Efter nogle mdr begyndte jeg at bløde mellem 7 dage og 3 uger ved hver mens. P piller mister jeg fuldstændig sex lysten. Jeg har ikke lyst til noget hvor jeg skal stikke det op, og p sprøjte ønsker jeg heller ikke da jeg har læst der kan gå længe før man kan blive gravid. ( vi ønsker flere børn om nogle år) Jeg står mellem mini piller ( høj dosis ) og kobber spiral . Jeg tror desværre ikke min krop kan tage alle de hormoner der er i de forskellige ting . Hilsen den nybagte mor

Svar:

Hej. Tak for din henvendelse.

Valget om prævention kan ofte være svært og for manges vedkommende vil de desværre opleve at må gå lidt på kompromis. Det er vigtigt at understrege at der ikke findes én præventionsform som er den rigtige for alle. Den ideelle præventionsform ændrer sig også i løbet af livet, så det som passede godt til ungdommens behov ikke længere passer godt til et voksenliv med ønsket om flere børn i den nærmeste fremtid.

Mini piller indeholder ikke østrogen og derfor vil du muligvis ikke opleve samme bivirkninger som du gjorde på p-piller, hvor din sexlyst blev påvirket. Omvendt er det også østrogen som kontrollerer blødningen og derfor oplever nogen at pletbløde når de tager mini piller. Dette går dog over for mange efter de første 3 til 6 måneder. En fordel ved mini piller er, at det er nemt at stoppe igen, hvis du oplever bivirkninger du ikke vil leve med. Modsat en spiral, som skal tages ud af en læge og som har været dyr.

Kobberspiralen er hormonfri og kan være et godt alternativ til dig, som oplever at din krop ikke tager så godt imod hormoner. Kobberspiralen er effektiv prævention og når den er på plads, skal du ikke tænke mere på den. Ulemperne er ofte øget menstruationsmængde og smerter. For nogle kvinder er denne bivirkning mere udtalt end hos andre. Ofte vil kvinder som i forvejen er vant til at have stærke smerter ved menstruation, have nemmere ved at vænne sig til forandringerne som kobberspiralen medfører. Det er kun dig, som kan vurdere om risikoen for øget blødning og smerter er noget du vil leve med.
 
Her kan du få generel information om prævention 

Vi håber at dette kan hjælpe dig godt videre. Du er altid velkommen til at skrive igen eller kontakte os på chat eller telefon på nummeret 70 20 22 66 alle hverdage mellem 15.00 – 19.00.

Med venlig hilsen
Sexlinien
XX138