Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Jeg har ikke fået min menstruation endnu

Pige/Kvinde på _ år (117882)

Spørgsmål:

Hej Jeg har en kæreste og har været sammen med ham et par gange. Vi har ikke haft sex eller noget endnu Men han har givet finger et par gange Skulle meget gerne få min mens nu her men hvad nu hvis ikke jeg for den?

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål

Det er ikke sandsynligt, at du er blevet gravid. For at blive gravid skal et af dine æg blive befrugtet med en sædcelle, og når du skriver, at din kæreste kun har givet dig finger, skal du ikke være bekymret. Ens menstruation kan nogle gange blive forsinket, hvis man er meget nervøs for, om man er gravid. 

Det vil derudover være en god idé, hvis I allerede overvejer hvilken prævention I i fremtiden vil bruge. Du kan læse mere om forskellige præventionsmuligheder her

Du er velkommen til at kontakte os igen. Det kan være der kan komme flere nuancer på samtalen, hvis du skriver eller ringer ind. Det kan du gøre alle hverdage fra 15-19. Vores nummer er 70 20 22 66. 

Hilsen Sexlinien
Xx134
 
Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.