Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Længere tids blødning efter opstart på minipiller

Pige/Kvinde på _ år (120393)

Spørgsmål:

Er det normalt at bløde i længere tid når man starter op på minipiller?

Svar:

Hej og tusinde tak for dit spørgsmål!

For nogle kvinder, er det desværre ret normalt at pletbløde i op til 3 måneder efter opstart på minipiller. Hvis du efter 3 måneder stadig oplever blødninger, så er du nok en af de kvinder, der muligvis slet ikke slipper af med pletblødningerne. Nogle oplever at de aldrig får blødninger, mens andre nærmest oplever konstante pletblødninger, hvilket også  er en af de store grunde til at nogle fravælger minipillerne igen. Hvis du oplever at blødningerne fortsætter, og at de genere dig, så kan det være en idé at overveje et præventionsskift. 

Oplever du kraftige blødninger, med smerte, eller endda feber, så skal du altid kontakte din læge. 

Vi håber at du fik svar på dit spørgsmål, og ellers er du meget velkommen til at kontakte os igen. Du kan også altid ringe eller chatte med en rådgiver på alle hverdage mellem kl. 15 og 19. Vores telefonnummer er : 70 20 22 66.

Bedste hilsener Sexlinien
xx132