Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

måske gravid med min kærestes bror

Pige/Kvinde på _ år (118878)

Spørgsmål:

Har fået rodet mig ud i lidt noget skidt. For at gøre en kort historie lang, er der så nogen mulighed for at man kan få svar på en faderskabstest inden abortgrænsen? Sagen er den, at jeg på grund af afstanden kun er sammen med min kæreste i weekenden. For nogle uger siden var vi hjemme hos min kæreste en weekend, hvor vi var i byen fredag aften, blandt andet sammen med min kærestes storebror og hans kæreste. Vi følges af hjem fra festen godt fulde, og ligger os ind i mine svigerforældres seng allesammen for at snakke. Kort efter sover min kæreste og broderens kæreste. Vi var begge fulde og liderlige, og det ender med jeg har sex med min brors kæreste der i sengen. Jeg er virkelig ikke god til at huske min p-piller, og har længe tænkt at det en dag ville gå galt. Nu er jeg så gravid, og hvad jeg lige kan regne ud, så er det den weekend jeg er blevet gravid. Jeg var sammen med min kæreste fredag eftermiddag, to gange lørdag, og en gang søndag den weekend. Dvs. der nok er størst chance for barnet er min kærestes. Jeg har det sådan at hvis det er min kærestes barn jeg er gravid med, så vil jeg gerne beholde det. Er det derimod broderens, så vil jeg have en abort. Min kæreste ved ikke noget, men broderen har sagt at han gerne vil lade sig teste hvis det er muligt.

Svar:

Hej! Du har desværre ikke mulighed for at lave en faderskabstest før fødslen, når de to mulige fædre er så nært beslægtede som to brødre, da der er tale om en DNA-test. Desuden er det kun muligt at få lavet en faderskabstest for det offentliges regning, når der er rejst en faderskabssag. Det er forholdsvis dyrt at få lavet en faderskabstest før fødslen, men det er muligt at få lavet den fra begyndelsen af uge 10 i graviditeten for egen regning.

Du må altså overveje, om en faderskabstest er vejen frem for din beslutning. Måske er netop den her situation rodet og usikker nok til, at det ikke er det rette grundlag for at gennemføre graviditeten og blive forældre? Prøv evt. at overvej hvordan tanken om, at barnet kunne have en anden far end din kæreste vil påvirke dig eller familien længere ude i fremtiden, hvis barnet bliver født? Måske også din kærestes bror?

Ligenu kan du dog glæde dig lidt over, at du ved, du kan blive gravid. Så der er god sandsynlighed for at det er muligt at få børn senere, når du/I eller situationen er mere klar til det. 

Har du brug for mere rådgivning, kan du prøve at tale med Holdepunkt, Mødrehjælpens rådgivning - de er virkelig fine til samtaler om evt. abort. Du kan også skrive igen til os eller tale eller chatte med en af os her på Sexlinien. Vi er åbne alle hverdage kl. 15-19. HIlsen Sexlinien, XX7.