Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Mistet rejsning ved brug af kondom

Dreng/Mand på _ år (120919)

Spørgsmål:

Hej jeg er en dreng på 17 år. Når jeg er sammen med min kæreste har jeg nemt ved at få rejsning ved forspillet, men så snart kondomet kommer på falder den ned igen. Vi har prøvet det meste, og føler ikke at jeg er usikker eller nervøs. Har i en idé eller løsning til hvorfor dette sker?

Svar:

Hej,

Tak for dit spørgsmål, det kan vi godt forstå fylder for dig, og må være møgirriterende. Kondomer kan nogle gange føles som en unaturlig barriere under sex, selvom den er rigtig vigtig. Og det kan ens krop nogle gange reagere på automatisk, uden man egentlig når at tænke særlig meget over det. Det første du skal være opmærksom på er hvordan kondomet passer din pik – hvis det for eksempel er for småt og strammer for meget omkring den, kan din pik godt reagere automatisk ved ubehaget ved at blive mere slap. Det er jo aldrig rart når noget føles ubehageligt. For det andet, kan det handle om selve tankerne der går igennem dit hoved når I sætter det på. Hvis nu man tænker det som noget kunstigt at mærkeligt stop midt i samlejet. Det er derfor vigtigt at tænke det som noget sexet og positivt, at det at sætte kondomet på netop indikerer at man skal til at gøre noget der føles dejligt.

I porno og generelt den måde man taler om sex, virker det tit til at kondomet undlades da det ikke anses som noget sexet i sig selv. Det er derfor jeres fælles opgave at prøve at tænke anderledes om det – du kan jo prøve at eksperimentere ved for eksempel at lade din kæreste putte det på dig – måske med munden hvis I køber et kondom med smag. Så det bliver en aktiv del af jeres sex og dermed noget som tænder jeg begge.

Til sidst, hvis det ikke virker, kan I jo også overveje andre typer af prævention hvis nu I er i et forhold hvor I ikke har sex med andre end hinanden. Og selvfølgelig begge er blevet testet for sexsygdomme på forhånd, hvis nu I har haft samleje med andre inden I mødte hinanden. Præventionsformer kan fx være p-piller, minipiller eller en spiral. Hvis det kommer ind i billedet, behøver I nemlig slet ikke bruge et kondom. Så længe I kun er sammen med hinanden.

Vi håber vores svar hjalp dig til at tænke i nogle løsninger. Og hvis ingen af disse virker for dig, er du mere end velkommen til enten at skrive ind til os igen eller kontakte os på 70202266 imellem mandag-fredag kl. 15:00-19:00.

Venlig hilsen,
Sexlinien, XX15