Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

min partner “mister lysten”

Pige/Kvinde på _ år (118577)

Spørgsmål:

Hej Min partner (26 M) og jeg (22 K), er vildt glade for hinanden, vi er for nyligt lige flyttet sammen og det går godt. Dog så er vores sexliv (næsten) ikke eksisterende, vi skal enten have det planlagt før eller direkte spørge hinanden, før der sker noget. Jeg har også lagt mærke til at han ikke kysser mig så ofte på munden længere. Dog så er vi begge gode med vores kropssprog at vise vi elsker hinanden. Men hvordan kan det være min partner “mister lysten”?

Svar:

Hej! Der sker mange ting i et parforhold, når man flytter sammen både fysisk og psykisk. Det kan være lidt stressende for nogen, fordi de pludselig aldrig er alene eller har tid eller rum til sig selv, fordi den anden er der hele tiden. Man får fx aldrig lov til at savne den anden mere. 

Derudover skal man finde ud af, hvordan det hele skal fungere praktisk - hvis ting er hvor, hvem laver mad, osv. Man bliver udsat for den andens forventninger og behov samt oplever at ens egne forventninger og behov måske ikke bliver mødt som man selv havde forventet det.

Stress kan ændre sænke ens lyst, så hvis alt det her nye som sker ved at I er flyttet sammen påvirker ham, kan det jo være det. Heldigvis er det rigtig godt, I bliver ved med at vise med jeres kropssprog at I elsker hinanden. Når man først er flyttet sammen, kan man ende med at tage hinanden lidt mere for givet eller at synes det er vigtigere lige at få lavet det her eller det her end at give den anden sin opmærksomhed.

I kan prøve at sætte lidt fokus på det med sex ved at aftale nogle tidsrum, hvor I bare skal være sammen, kramme, se hinanden i øjnene, kysse, give hinanden massage og se, hvad der så sker, fx. hver torsdag mellem kl. 20-21? Så I giver tid og rum til at lysten kan opstå og få plads igen. 

Har du flere spørgsmål, kan du skrive igen - eller du kan ringe eller chatte med os på hverdage mellem kl. 15-19.
Hilsen Sexlinien, XX7.