Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Kan ikke komme ved penetrationssex

Pige/Kvinde på _ år (117605)

Spørgsmål:

Hej Jeg er en ung kvinde på 22, som har været sammen med min kæreste (24) i et årstid. Vi har det dejligt sammen og er fortsat glade og opretholder intimiteten. Problemet er dog, at når vi har sex, kan jeg ikke komme medmindre at han giver mig oralsex. Det er naturligvis også dejligt og han gør det også ofte. Jeg føler mig bare som en ‘dårlig’ kæreste/sexpartner, når jeg ikke kan komme ved almindelig penetrationssex. Jeg ved ikke om han også synes det, da vi ikke snakker om lige specifikt den del. Er der noget jeg gør forkert? I tankemønster under sex, manglende forspil eller andet? Vi har prøvet det meste og har begge også haft andre sexpartnere flere år før vi mødte hinanden. Jeg ville bare gerne prøve at komme ved penetration, både for at opleve det, men også at give ham ‘credit’ for at han godt kan finde ud af det, han nu engang laver. Sex er fortsat dejligt uden orgasme, men jeg ville virkelig gerne prøve at komme.

Svar:

Hej og tusinde tak for dit spørgsmål!

Der er på ingen måde noget som du gør forkert! Det er faktisk de færreste der kan få orgasme ved kun at blive penetreret i skeden. Det er simpelthen en misforståelse at kvinder skal kunne få orgasme kun ved hjælp af penis. De fleste har brug for at få stimuleret klitoris  imens - enten ved at deres partner gør det, de selv gør det - eller ved hjælp af en vibrator. Din kæreste kan altså stimulere din klitoris med enten en vibrator eller hånden for at hjælpe dig på vej til at få en orgasme, imens han penetrere dig. Ved at  røre ved dig selv, kan du måske også på den måde vise din kæreste, hvordan du godt kan lide at blive rørt ved. 

Nogle kvinder kan opnå orgasme, hvis de f.eks. er øverst og samtidig kan gnide deres klitoris mod deres partner imens. Så alle stillinger hvor det er muligt at gnide sig op af sin partner imens, kan øge muligeheden for orgasme gennem penetrationssex, men det er bare vigtigt stadig at være opmærksom på at det altså  kun er ml. 20 og 25 % af alle kvinder der kan få en orgasme ved kun at blive penetreret.

Der er altså på ingen måde noget galt med dig, og du er lige som du skal være. Det lyder til at din kæreste og dig faktisk har et rigtig dejligt sexliv. At han tager din nydelse alvorligt, og at du faktisk virkelig synes han er en god sexpartner. Du skriver at I ikke har talt specifikt om den her del - men måske kunne det faktisk være en god idé at I sammen taler om, at du går og har de her tanker. 

Vi håber at du kunne bruge svaret, og ellers er du meget velkommen til at skrive igen. Du kan også kontakte os direkte på vores chat (findes på hjemmesiden) eller telefonrådgivning. Vi har åbent alle hverdage fra 15-19 på telefonnummer 70 20 22 66. 

Bedste hilsner Sexlinien
xx132

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.