Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Jeg er 15 og har en kæreste på 14. Må vi godt have sex?

Dreng/Mand på _ år (119388)

Spørgsmål:

Jeg er 15 og har en kæreste på 14. Må vi godt have sex?

Svar:

Hejsa! Tak for dit spørgsmål.
Den seksuelle lavalder i Danmark er 15, år så det betyder, at man ikke må have sex med nogen der er under 15 år. Så svaret på dit spørgsmål er nej, det må i ikke.
Loven er til for at beskytte børn og unge under 15 år mod seksuel kontakt og seksuel udnyttelse fra personer, der er voksne eller meget ældre end dem selv.
Loven rummer to grænser, hvor der kan straffes hårdere:
  • hvis man har sex med et barn under 12 år
  • hvis man har sex med et barn under 15 år, men selv er 22 år eller ældre.
Eftersom i er jævnaldrende, og såfremt i begge har lyst til at have sex med hinanden, så bliver du ikke straffet for det. Hvis aldersforskellen er stor, kan den person, der er over 15 år, godt blive dømt for det.

Hvis du får brug for at snakke med os yderligere, så er du meget velkommen til at ringe til os alle hverdage ml. 15 og 17 på tlf nr: 70 20 22 66. Vi har også en chat hvor du kan skrive med os som også har åbent alle hverdage ml. 15 og 17.

Venlig hilsen
Sexlinien
xx10