Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Kondomet sprang

Dreng/Mand på _ år (119249)

Spørgsmål:

Jeg har været sammen seksuelt med en pige. Kondomet sprang og jeg stoppe så hurtigt jeg lagde mærke til det (1-3 minutter). Hun tog em fortrydelse pille cirka 1 time efter. Hvornår skal hun så tage en gravitets test igen

Svar:

Hej med dig, og mange tak for dit spørgsmål!

Hvor er det godt, at I opdagede det så hurtigt, så I kunne nå at gøre noget ved det. 
Hvis pigen tog en fortrydelsespille efterfølgende, (det er lige meget, hvor lang tid efter - bare ikke mere end 5 døgn), så bør hun tage en graviditesttest, hvis hun ikke får sin menstruation til tiden. Menstruationen kan dog godt blive lidt forsinket, når man tager en fortrydelsespille, da sådan en pille indeholder en masse hormoner, som kan påvirke kroppen. Hvis menstruationen er forsinket, så kan pigen tage en graviditest 3 uger efter at I havde sex.

Vi håber at dette besvarede dit spørgsmål! Hvis ikke, er du meget velkommen til at skrive igen. Du kan også ringe eller chatte med en rådgiver på alle hverdage mellem kl. 15 og 19, på telefonnummer: 70 20 22 66

Bedste hilsner Sexlinien
xx132