Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(121018)

Kønslæber der hæver op?

Spørgsmål:

Hej brevkasse Jeg er en pige på 20 år og har mistet min mødom for omkring 4 måneder siden med min kæreste Min kæreste og jeg kan ikke ses så tit pga familieproblemer så når vi ses har vi meget sex nogle gange op til 5-6 gange i løbet af en dag/nogle timer Jeg har nu et par gange oplevet at mine skamlæber hæver meget op (3-5gange større end normalt) og er meget i tvivl om hvad grunden til dette er og kan ikke finde noget om det på nettet. Det gør ikke rigtigt ondt men er bare ubehageligt/irriterende og det tager nogle gange op til 3 dage før den er normal igen Får både finger, bliver slikket og med penis Førhen plejede jeg også at bløde (tror det pga rifter) mens jeg fik finger så har snakket med min kæreste om det måske er for voldsomt og sidenhen har det hjulpet med blødningen men hævningen bliver ved næsten hver gang Håber i kan hjælpe Med venlig hilsen en forvirret 20 årig pige

Svar:

Hej,
Tak for din henvendelse.

Det lyder som om at dig og din kæreste rigtig godt kan lide hinanden, og tilsvarende har en masse sex – og det er jo i udgangspunktet dejligt.

Det er helt normalt at ens skamlæber hæver op før, under og efter man har haft sex. Det er en helt naturlig tilstand hvor kroppen sender en masse blod ned til området i og omkring din skede. Denne tilstand skal gerne ’falde’ gradvis med at ens ophidselse stopper.

Men når du skriver at dine kønslæber (skamlæber) hæver 3-5 gange større op, og at det nogle gange tager 3 dage før du oplever at dine kønslæber bliver din bekendte størrelse igen, kan vi godt forstå at du undrer dig lidt. Du skriver, at i nogle dage har sex 5-6 gange om dagen – det gør os nysgerrige på, om det mon hænger sammen med dine hævelser?
Vi får derfor lyst til at spørge, hvad der mon sker hvis i kun har sex 1-2 gange om dagen - hæver de stadig lige så meget op? Og går hævelsen over hurtigere, hvis i ikke har sex mens du er hævet? Det spørger vi om, fordi hævelsen måske kunne handle om, at dine kønslæber bliver tørre eller irriterede fordi i har haft sex i lang tid ad gangen? Man kan godt få irriterede slimhinder eller hæve op, hvis man har haft meget sex, og det kan derfor være en god ide med nogle pauser ind imellem.
Det kan måske sammenlignes med, at hvis man løber 5-6 gange om dagen, vil man måske også få ondt i knæene eller hæve op i fødderne?

Du nævner at det ikke rigtigt gør ondt, men måske bare er ubehageligt eller irriterende. Derfor tænker vi at det måske ikke lyder som en infektion eller svamp, som jo også er en tilstand der kan medføre at ens skede ’ændrer sig’ fra det man normalt oplever. Men hvis det er noget du tænker meget over eller kan mærke ikke føles ’rigtigt’ kan det også være en god idé, at du taler med din læge om det. Du kan også kontakte Ungemodtagelsen, hvor man både kan få rådgivning og blive undersøgt, hvis der er brug for det.
Udover det vil vi også nævne, at man godt kan opleve at tørre lidt ud i skeden, hvis man har sex mange gange eller i lang tid.
Det kan nogle gange hjælpe at bruge noget glidecreme, så gnidninger i skeden og/eller omkring skamlæberne bliver minimeret.

Vi håber du fik svar på dit spørgsmål, og ellers er du meget velkommen til at skrive herind igen. Du kan også ringe på +45 70202266 eller chatte med en rådgiver på alle hverdage mellem kl. 15 og 19.

De bedste hilsener Sexlinien

XX29
Pige/Kvinde på _ år