Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Blod på podepinden

Pige/Kvinde på _ år (120835)

Spørgsmål:

Hej Sexlinien Jeg har lige foretaget en klamydia selvtest, og jeg der kom blod på podepinden da jeg trak den ud af mit nedre. Resultatet afventer jeg i øjeblikket Er dette en dårlig ting, hvis jeg blødt da jeg stak podepinden op i mig?

Svar:

Hej, og tak for dit spørgsmål!

Der kan godt komme en lille rift på slimhinden i skeden, når man laver en podning, som kan give en lille blødning. Det kan både ske, når man selv gør det, eller hvis man har fået det gjort hos en læge. Det er ikke farligt.

Når der kommer en lille smule blod, kalder man det en pletblødning, og det kan som sagt ske på grund af rifter i slimhinderne, som man både kan få ved undersøgelser eller når man har sex. Men der er også nogle sexsygdomme som gør slimhinderne mere sarte, eller som kan give lidt blodigt udflåd. Det kan klamydia for eksempel. Hvis man oplever, at der kommer blod flere gange, så er det en god ide at få det tjekket hos lægen. Du skriver, at det er i forbindelse med en podning for klamydia, at der har været lidt blod, så det er jo bare super fint, at du allerede er ved at blive testet for dét.
Men man kan altså sagtens få lavet en lille rift i slimhinden, som giver en blødning, også selvom man ikke har klamydia. Og det sker der ikke noget ved!

Du kan også læse mere om kontaktblødninger her på sundhed.dk, og om klamydia på vores hjemmeside.

Vi håber du fik svar på dit spørgsmål! Ellers er du også altid meget velkommen til at kontakte os på chat eller telefon: 70 20 22 66 alle hverdage mellem klokken 15:00 og 19:00.
Hilsen Sexlinien

Xx143