Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Jeg ved ikke om jeg vil blive gift

Dreng/Mand på _ år (118795)

Spørgsmål:

Jeg ved ikke om jeg vil blive gift. Har ingen uddannelse, har mistet mit fuldtidsjob job pga jeg startede på uddannelsen. Og nu er jeg bagefter. Det med at at vedligeholde et forhold især ægteskabet er meget svært for mig. Hvordan kan jeg sælge mig selv når jeg ikke en så høj værdi?

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål 

Du skriver, at du har mistet dit fuldtidsarbejde og er i gang med en uddannelse. Du er nok trådt i en ny hverdag, hvor du sidder på skolebænken det meste af dagen i stedet for at være ude på arbejdspladsen. Det har måske også en betydning, at mange du omgås med til dagligt på uddannelsesstedet er yngre end dig aldersmæssigt.
Når man står i sådan en situation, hvor der sker meget nyt, kan det hele føles overvældende og fremtiden kan se håbløst ud. Men nogle gange skal man give sig lidt tid og tænke på, at alt ændrer sig hele tiden. 

Du siger, at du har det svært ved at se dig selv i et ægteskab i fremtiden, fordi du føler, at du ikke kan sælge dig selv særlig høj – sagt med dine egne ord. Forhåbentligt vil et kommende ægteskab være baseret på en forelskelse, og ikke om du har et fuldtidsarbejde eller en uddannelse. Man forelsker sig jo i personen og ikke i, hvad personen laver til dagligt. Vi lever i et samfund, hvor uddannelse og job vægtes meget højt, men i sidste ende er det værdierne i personen som har den største prioritet, når man vælger en partner.

Du skriver ikke, om du har en partner, som du overvejer at blive gift med. Hvis du allerde har en partner, kan du jo altid dele dine tanker med personen. Det kan være, at personen ikke vægter værdier som job og uddannelse særlig højt. Har du ikke en partner lige nu, kan du ikke vide, om din livssituation har ændret sig fuldstændig, når du har fundet dig en partner - man kan aldrig forudsige, hvad der sker i fremtiden! 
Lige meget hvad, vil din kommende partner højst sandsynlig have et forhold til dig baseret på insperende samtaler, gode oplevelser og alt andet som du kan byde på, som nødvendigvis ikke er et job eller en uddannelse. Derudover er du jo i gang med at tage en uddannelse, så du bevæger dig i den retning, hvor du gerne vil være. Det kan føles rigtig svært lige nu, men det er en del af processen, hvor man udvikler sig. 

Når man sidder med nogle svære tanker, som du sidder med, kan det være rart at dele dem med andre. Du kan dele dine tanker med nogen i dit netværk, skrive dem ned i en dagbog eller ringe til os på 70 20 22 66. Du kan også starte på et forløb hos en psykolog.

Med venlig hilsen
Sexlinien
 
XX134