Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

blødning efter spiral

Pige/Kvinde på _ år (120552)

Spørgsmål:

Hejsa. Jeg skriver fordi jeg er i tvivl om virkningen af min hormonspiral. Når jeg skriver dette er det en måned siden jeg fik sat den op. Jeg blev fortalt at det var normalt at få kramper og pletbløde lidt den første uge efter. Men nu er der gået så lang tid efter og jeg har stadig kramper on/off og bløder meget konstant. Man skulle tro jeg har menstruation hele tiden, og det var præcis derfor jeg fik hormon spiralen, pga kraftige menstruationsblødninger. Jeg er bekymret for om det er normalt at bløde meget efter opsætningen, eller om det nogensinde forsvinder. På nettet står der det er normalt at pletbløde op til 3-6 måneder efter, men dette er mere en bare pletblødning, og jeg ved ikke om det overhovedet kan betale sig at have spiralen, da den gør det modsatte af hvad den skulle benyttes til. Håber det giver mening og i ved lidt mere om det end jeg. God dag.

Svar:

Hej. Tak for din henvendelse.

Det er meget forskelligt hvordan kroppen reagerer på en hormonspiral. Det lyder rigtig træls at bløde svarende til en menstruation i en hel måned. Det er ikke nødvendigvis unormalt og kan også godt gå over igen med tiden. Det kan dog være en god idé, at tale med din læge om det. Det kan være, at lægen vil anbefale dig at beholde spiralen lidt endnu og se om blødningen aftager. Det kan også være at lægen vil holde lidt øje med dig, da du i denne periode med langvarig blødning kan få en lav blodprocent.

Vi håber dette kan hjælpe dig videre. Du er altid velkommen til at skrive igen eller kontakte os på chat eller telefon alle hverdage mellem 15.00-19.00 på nummeret 70 20 22 66.

Med venlig hilsen
Sexlinien
XX138