Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Blødning på p-piller

Pige/Kvinde på _ år (119889)

Spørgsmål:

Hej Jeg har et spørgsmål angående blødning og p-piller. Jeg har været på p-piller i omkring 2 års tid og bliver altid lige så nervøs så nu spørg jeg, Jeg havde min tabletfri pause for 13 dage siden, men for 2 dage siden begyndte jeg at bløde en smule men nu bliver det ved og der kommer rimelig meget blod, er det noget jeg skal være bekymret for ?

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål,

Det kan godt ske, at man kan begynde at bløde imens man er igang med sin p-pille blisterpakke, det er ikke nødvendigvis noget man behøver at være bekymret for. Når du bløder på dine p-piller er det din livmoderslimhinde der udskilles grundet de hormoner du indtager gennem p-pillerne. Når man bløder under sin p-pille pakke plejer man at sige at man så skal holde pause i 4-7 dage for så derefter at fortsætte sin pakke. Det kan altså være at du skal prøve at holde en pause på de 4 dage hvis din blødning fortsætter og så starte igen og se om blødningen stopper. Det kan også sagtens ske at man pletbløder under sin p-pille pakke, men ved dette behøves man ikke nødvendigvis holde pause, så det afhænger af hvor kraftig ens bødning er. Vores råd vil derfor være at du prøver at holde pause i de 4-7 dage og så starter din p-pille pakke op igen og ser om det hjælper. Hvis blødningen fortsætter kan det være en god ide at tage kontakt til din læge evt. med videre henvisning til en gynækolog for at få tjekket, hvorfor du fortsat bløder meget under din p-pille pakke. Som sagt er det ikke nødvendigvis noget du behøves være nervøs eller bekymret over, men hvis det er en tendens kan det være en god ide at få det tjekket da din læge/gynækolog vil kunne give et bedre kvalificeret svar til, hvorfor du oplever blødning.

Håber du kan bruge vores svar. Husk du altid er velkommen til at skrive herind igen eller gøre brug af vores telefon (70202266) eller chat i hverdage fra kl 15-17.

Mvh, Sexlinien xx20