Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Smerter og hævelse i testiklerne

Dreng/Mand på _ år (119507)

Spørgsmål:

Min penis rejser ikke når jeg er liderlig og det gør ondt i mine tekstikler når den så er stiv. Jeg har en kæreste og vi har samleje hver eneste dag. Det har vi gjort i en måned nu og jeg kan være bange for at jeg ikke har mere sperm tilbage i kroppen da jeg ikke kan sprøjte mere, min tekstikler hæver og gør meget ondt. Det er ikke en konstant smerte men den er der det meste af tiden. Jeg har haft 3 andre seksuelle partnere og kun sprøjtet en anden gang med en af dem så jeg er ikke vant til at få udløsning på denne måde og ved ikke hvordan/hvorfor min krop reagere på det.

Svar:

 
Hej. Tak for din henvendelse.

Det er godt du skriver. Der kan være mange årsager til rejsningsproblemer og smerter i testiklerne. Testiklerne skal ikke gøre ondt og de skal ikke hæve op. Derfor anbefaler vi at du går til din læge og taler om dine symptomer. Lægen er professionel og vant til at tale om den slags emner.

Din rejsning kan være påvirket af smerterne og hævelsen i testiklerne. Men rejsningen afhænger også af psykisk trivsel og præstationspres. Måske dine eller din kærestes forventninger til sex påvirker dine tanker og dermed din rejsning? Vi anbefaler at du taler med din kæreste om jeres forventninger til jeres sexliv og om de følelser der kan opstå som følge af rejsningsproblemerne.

Du er bange for, at du ikke har mere sperm tilbage i kroppen. Testiklerne danner sperm igennem hele livet. Man kan derfor ikke ”løbe tør” for sperm. Så det skal du ikke bekymre dig for J.  

Vi håber at dette hjælper dig godt videre. Du er altid velkommen til at skrive igen eller kontakte os på chat eller telefon alle hverdage fra 15.00 – 19.00 på nummeret 70 20 22 66.

Med venlig hilsen
Sexlinien

XX138