Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(119387)

Har piger længere orgasmer end drenge?

Spørgsmål:

Jeg er først begyndt at være sammen med piger nu her på efterskolen så ved ikke ret meget om piger endnu. Så det kan godt være det er et dumt spørgsmål. Men varer pigers orgasme ikke noget længere end drenges? Jeg synes jo kun min egen varer fra sæden begynder at løbe ud af pikken til den er færdig med at løbe ud og det er jo ikke mange sekunder. Men så har jeg været sammen med et par piger på efterskolen. Fra de siger de skal komme nu og så til de er helt færdige med at ryste så synes jeg der går noget længere tid end for mig selv. Har piger bare længere orgasmer?

Svar:

Hej!
Tak for dit spørgsmål.

Det er så fint at spørge og der er ingen dumme spørgsmål - hvor skulle du dog også vide det fra? 

Svaret er desværre lidt kedeligt og ikke direkte. Det er nemlig meget individuelt, hvordan en orgasme føles, og hvor længe den varer. Men generelt set, er der blevet lavet undersøgelser, der netop tyder på at piger (generelt set) kommer længere og mere kraftfuldt end drenge. Men det er ikke nødvendigvis sådan for alle, eller hver gang. Orgasmer kan nemlig føles meget forskellige fra gang til gang og også alt efter hvordan denne orgasme opnås. 

Måske har du også oplevet at de kan få flere orgasmer, hvor du selv skal bruge en pause før du er klar igen? Det er nemlig også sådan at piger generelt kan få flere orgasmer under samleje, mens drenge ofte skal bruge en pause, før de er klar igen.

Vi vil lige gøre opmærksom på, at vores svar er givet ud fra dit spørgsmål og det kan selvfølgelig også variere ud fra hvilket køn man identificerer sig som og hvilket kønsorgan man har. 
 
Vi håber du fik svar på dit spørgsmål, og ellers er du meget velkommen til at skrive igen. Du kan også altid ringe eller chatte med en rådgiver på alle hverdage mellem kl. 15 og 19. Vores telefonnummer er 70 20 22 66

Bedste hilsner Sexlinien
xx128
 

 
Dreng/Mand på _ år