Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(120916)

Uregelmæssig menstruation i puberteten

Spørgsmål:

Hejsa. Jeg er 13 år. Jeg fik min allerførste mens i sommers. Min mor har sagt noget med det er uregelmæssigt i starten, så man ved ikke helt hvornår den kommer igen. Men jeg har ikke fået den igen. Og jeg er bange for at det kan have noget at gøre med, at jeg onanere for meget eller for hårdt. Jeg onanere flere gange om ugen. Så jeg ville bare lige spørge om min mens bare er uregelmæssig, eller om jeg onanere for meget eller for hårdt, så det er derfor den ikke kommer. Jeg håber i kan hjælpe.

Svar:

Hejsa
Tak for din henvendelse. 
Det er helt almindeligt blandt for unge piger at have uregelmæssig menstruation. Du skal tænke på at det er helt nyt for kroppen at det sker, og derfor skal den lige vænne sig til det. Det kan tage lidt tid, før kroppen husker, at menstruationen skal sættes i gang hver måned, fordi hormonerne svinger meget i puberteten. 

Derfor oplever mange piger, at der måske går to måneder eller mere mellem deres menstruationer i puberteten. 

Onani påvirker ikke menstruationscyklussen, det er primært hormonerne. Så du kan bare onanere alt det du har lyst til, og lige så hårdt - såfremt det altså ikke gør ondt og skaber sår. 

Vi håber du fik svar på dit spørgsmål. Du er altid meget velkommen til at kontakte os igen, enten her på brevkassen eller via vores chat eller telefonrådgivning. Vores åbningstider er alle hverdage fra 15-19 på telefonnummer: 70 20 22 66

Mvh Sexlinien XX22
Pige/Kvinde på _ år