Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(119661)

Jeg er usikker omkring min pik

Spørgsmål:

Hey Jeg er usikker omkring min pik. Den buer meget opad. Når jeg måler den fra roden og frem er den 14, hvis jeg gør den mere lige er den ca. 16 cm. Min kæreste siger den er perfekt, men hvordan kan jeg vide at det ikke villet være bedre for hende med en anden?

Svar:

Hej og tusinde tak for dit spørgsmål!

Din kæreste har med størst sandsynlighed valgt dig, fordi du er dig, og ikke på grund af din pik. Pikke, bøjer faktisk ofte enten opad, nedad, til den ene eller til den anden side. Det er helt normalt! Det er kun i de tilfælde, hvor det kan blive svært at have sex, at det anbefales at man får gjort noget ved det. Når pikken bøjer opad, er der faktisk rigtig god mulighed for at du kan ramme din kærestes g-punkt (bagsiden af klitoris), og det kan føles rigtig rart for hende, så måske kan du begynde se vinklen på din pik som en ret god fordel i stedet for at være usikker omkring den. :)
Og så er det bare virkelig de færreste pikke der er kæmpe store og lige, som dem man ser i pornofilm. Sådan ser virkelighedens pikke sjældent ud. Dem i pornofilm er jo også blevet valgt, fordi de har en størrelse over gennemsnittet. Så det er altid en dårlig idé at sammenligne sig med pornopikke. 

Vi håber at du kan bruge svaret, og ellers er du meget velkommen til at skrive igen. Du kan også ringe eller chatte med en rådgiver på alle hverdage mellem kl. 15 og 19. Vores telefonnummer er : 70 20 22 66.

De bedste hilsener Sexlinien 
xx132
 
Dreng/Mand på _ år