Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(121028)

Min pik bliver ikke helt stiv

Spørgsmål:

Hej Brevkassen. Jeg er en 15 årig dreng, og har indenfor de seneste 3-4 måneder, oplevet ikke at kune få helt stiv pik, den bliver ligesom kun "floppy". Det er både når mig og min kæreste skal have samleje, men også når jeg vil onanere. Ved godt jeg burde gå til lægen, men det er ikke en samtale jeg har lyst til at tage med hverken læge, og/eller mine forældre. HJÆLP!

Svar:

Hej med dig 

Der kan være flere årsager til, at din pik ikke kan blive helt stiv, og da vi mangler flere oplysninger om din situation, må vi rådgive fra et generelt perspektiv. Der kan være psykologiske eller fysiologiske årsager til at ens pik ikke bliver helt stiv. Du kan starte med at tænke over, om der er forskel på, hvor stiv den bliver, når du er sammen med din kæreste sammenlignet med, når du onanerer. Hvis du synes, at det er nemmere for dig at få erektion alene, kan det være, at du for eksempel er nervøs, når du er sammen med din kæreste, og derfor kan årsagen primært være psykologisk. 
Hvis det generelt er svært for dig at få stiv pik, og det har stået på i 3-4 måneder, kan det være en god ide, at du kontakter din læge. Når du er over 15 år, vil dine forældre ikke blive inddragede i dine lægebesøg. Der kan nemlig være flere årsager, som at din krop er stresset, der er hormonel ubalance eller din kost påvirker din oprejsning. 
 
Vi håber, at du fik svar på dit spørgsmål. Du kan også ringe på +45 70202266 eller chatte med en rådgiver på alle hverdage mellem kl. 15 og 19.

De bedste hilsener Sexlinien

XX134

 
Dreng/Mand på _ år