Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hvordan giver man finger?

Dreng/Mand på _ år (121002)

Spørgsmål:

Jeg er en dreng som godt kunne tænke mig at vide hvordan man giver finger

Svar:

Hej med dig

Man kan give finger på mange forskellige måder, ligesom man kan onanere på mange forskellige måder. Det er også meget forskelligt fra person til person, hvordan de godt kan lide at blive rørt. Så det er altid en god ide at spørge din partner, om hvad der føles godt for dem. Hvis du føler det er grænseoverskridende at spørge direkte, kan du altid tjekke ind med dem undervejs. Du kan evt. bruge sætninger som ”føles det godt?”, ”er der noget, du vil have jeg skal gøre anderledes?”, ”hvad kan jeg gøre for at få det til at føles bedre for dig?”.

Du kan starte med at udforske forskellige områder i kønsdelene, og husk at mange piger synes, det er rart at blive rørt på klitoris. Du kan røre ved indre og ydre kønslæber, klitoris, skedeåbningen, g-punktet, anus og andre steder. Du kan lege med forskellige stillinger. Nogle kan for eksempel godt lide at modtage oralsex, mens de får finger. Andre vil synes det er rart at røres et specifikt sted. Tjek ind med din partner, om hvad der føles rart og prøv at have det sjovt med udforskningen.
Nogle gange kan du også bede din partner om at røre ved sig selv og sin klitoris, så du kan få en ide, om hvordan hun godt kan lide at blive rørt.
Derudover husk at vaske hænder, inden du giver finger, da du kan risikere at få forskellige bakterier op i hende.

Vi håber du fik svar på dit spørgsmål. Ellers er du altid meget velkommen til at kontakte os igen. Vores åbningstider er alle hverdage fra 15-19 på telefonnummer: 70 20 22 66

Bh Sexlinien, xx134