Svært ved at tale om sex
Pige/Kvinde
på _ år
(122349)
Spørgsmål:
Jeg synes jeg har rigtig meget følelse i mine bryster og vil gerne have dem masseret under sex. Nu ved jeg ikke om man kan opdele drenge i "ass men" "boobs men", det går de jo og joker hinanden med. Hvis det er sådan så har altså mødt flest "ass men" som har mere fokus og på min bagdel end på mine bryster. Det er jo også fint nok men jeg savner at få mine bryster stimuleret så jeg gør det normalt selv under sex, altså pirre dem. Men jeg savner at en fyr tage mere styring og gøre frække ting ved mig og mine brystvorter til at starte med og derfra variere sex forløbet. Jeg dur ikke til at snakke om sex mens jeg gør det, jeg føler det er så akavet, så jeg gør det altså bare selv. Der er ingen drenge der har sagt noget til det, men kan man godt være bekendt at tage på sig selv under sex eller kan de føle man bare er for meget og at man disser dem? Vi havde været på lejr tur med klassen tidligere i år. Der var en aften hvor drengene kom på besøg på vores værelse selvom vores lærer sagde vi skulle sove kl 22. Men vi havde aftalt at de kunne komme forbi med noget mad og sprit ved at kravle igennem vinduet. De endte med at vi hyggede og lod drengene blive lidt fulde før vi piger dansede for dem og prøvede frække ting sammen som at kysse og røre ved hinanden og lade dem se på os i vores undertøj. En af drengene er ret pæn og jeg er blevet glad for ham som jeg kunne se han også var for mig. Men de måtte løbe tilbage igen på deres værelse fordi vores lærer banket på døren. I vil jo sige jeg bare kan snakke med drengene om det men jeg kan altså ikke få mig selv til at snakke når jeg har sex, ordene vil bare ikke ud. Håber I kan hjælpe mig.
Svar:
Hej,
Tak for dit spørgsmål. Vi er glade for, at du skriver herind.
Som vi forstår din henvendelse, så handler den om lidt forskellige ting. Vi gør os umage for at besvare så godt, som muligt, men hvis du synes, at vi ikke rammer helt præcist, er du meget velkommen til at skrive eller ringe herind på 70202266. Vi har åbent alle hverdage mellem klokken 15 og 19.
Du beskriver, at du synes, at det er svært at tale om sex, mens I er igang. Der er mange, der har det ligesom dig - at de ikke er så trygge i at tale om sex, så det du oplever er ikke ualmindeligt. Vi tænker på, om du mon har det på samme måde, hvis snakken er inden eller efter? Det kommer selvfølgelig også an på, om den person, du har sex med er en du kender eller ikke kender - en du er tryg med eller ikke. Vi vil altid anbefale kun at have sex med nogle, man er tryg med. Måske det kunne være en mulighed for dig at tale lidt med den, du skal have sex med inden? Det kan sagtens gøres på en fræk ikke-mekanisk måde, hvor du får sat ord på, hvad du godt kan lide, hvad du godt kunne tænke dig, at han skulle gøre ved dig - og på samme måde omvendt. Eventuelt kan I gøre det mens I kysser lidt, hvis du er nervøs for, at stemningen skal blive akavet.
Vi ved godt, at det kan være nervepirrende at skulle øve sig i at sætte ord på, hvad man godt kan lide over for en partner, men det er også noget, som kan bringe jer tættere på hinanden - og klogere og bedre, når I har sex med hinanden.
Du spørger også om det her med, hvorvidt man kan røre ved sig selv undervejs eller om den anden vil opfatte det som et dis. Der er intet galt i at røre ved sig selv, mens man har sex med hinanden, det kan bruges på flere forskellige måder. Det kan både være til at stimulere områder, som den anden måske ikke allerede ved (fordi man ikke har talt om det) at du godt kan lide at blive rørt - herfra kan det jo være, at han opdager det, og derfor begynder at røre dig der. Du kan også prøve at tage hans hånd eller hans mund derhen, på den måde får du vist, hvad du gerne vil have uden at sige det - eller du kan fortælle "at du godt kan lide hvis han rører dig her", mens du placerer hans hånd. Vi har alle lyst til forskellige ting, og hvis vi går og tror, at vi bare kan regne ud, hvad den anden kan lide - så kan vi komme til at bruge lang tid.
Du beskriver en oplevelse, du har haft på lejrskole. Vi er ikke helt sikre på, hvad du har brug for rådgivning omkring, men du må meget gerne kontakte os på chat eller telefon, hvis der er noget særligt ved den oplevelse, du har brug for at tale om.
Vi håber, at du kunne bruge svaret.
Mange hilsner,
Sexlinien, xx125