Jeg er fuldkommen følelsesløs i skeden
Pige/Kvinde
på _ år
(122402)
Spørgsmål:
Nu prøver jeg igen. Hej jeg er en pige på nu 17, som virkelig gerne vil kysses, have sex og onanere (især) nu da jeg ikke har en kæreste, eller nogen anden person af have sex med. Men, jeg er fuldkommen følelsesløs i skeden. Jeg har prøvet alt, røre mig selv til pornografiske scener i film, musik jeg finder fræk, bare slappe af og røre lidt, forsøgt at lave knibe øvelser - i en længere periode. Der. Sker. Intet. Det kan simpelthen ikke kun være det psykiske længere, for jeg synes altså ikke at jeg stresser over det, jeg bliver bare trist, når jeg er super tændt og væsker, mens det dunker som bare fanden, og jeg bare stille og roligt forsøger at forkæle mig selv lidt, men det leder som sagt til… intet. Det er virkelig frustrerende eftersom jeg er nu går rundt hele tiden og er liderlig, fordi jeg ligesom aldrig får afløb, og det bare får lov til at byge sig op, op, op. Indtil jeg beslutter mig for at glemme alt om det, indtil næste gang hvor jeg ligger i mørket og ender i samme situation. Hvad skal jeg gøre? Lægen virker som den eneste mulighed, men sidst jeg forsøgte at have den snak med en læge, viftede de det bare lidt væk som noget jeg ikke burde bekymre mig over, men det er altså over tre år siden nu, og det er ikke blevet en skid bedre. Hvad tror I kunne være galt? Hvis jeg har et forslag til hvad det kunne være, ville lægen måske tænke lidt mere i konkrete baner, og så ville det måske lede et sted hen, eller er det bare mig som er dum og naiv??? Er der virkelig den mulighed at jeg måske aldrig vil føle nydelse, aldrig vil få en orgasme? Hvem vil have en pige der bare ligger udtryksløs under dem, mens de forsøger at få en til at have det godt? Ej, please sig at det ikke vil ske! Hvad skal jeg gøre, jeg er træt af at vente på at tiden ændrer noget der tilsyneladende ikke kommer til at ændre sig. Med venlig hilsen Den frustrede pige på 17 (Undeskyld for det laaaange brev btw)
Svar:
Hej igen og tusinde tak for at vende tilbage. Vi er virkelig glade for at du skriver igen, så vi stadig kan hjælpe med problemet selv når vi rammer lidt forbi.
Men ja, det lyder som om at du har en meget god forståelse af din situation og med det du skriver her, så lyder det ikke som psykologiske udfordringer. Umiddelbart virker det som om at der godt kunne være en neurologisk årsag. I det du kan blive opstemt og våd men stadig ikke mærke noget, så er det nok ikke en psykologisk barriere men en af følelse og stimulans, så hvad du kan gøre er at tage forbi din læge og bede om en henvisning til en neurolog eller specialiseret gynækolog.
Der kan være mange tilstande som hindrer én i at mærke noget i skeden (en afklemt eller afskåret nerve, en fødsels forskel eller meget andet). En neurolog kan være den bedste til at lave en udredning, da de kan måle om der er nogle atypiske forhold.
I mellemtiden, at du får hjælp af en læge (processen kan desværre godt tage lidt langt tid), så kan du også forsøge dig med at stimulere på andre måder for at se om det kunne hjælpe. Hvis det er en nervebane som er problemet, så er det heldigt at det ikke er alle dele af skeden som forsynes af de samme nerver, dog hvis man gerne vil stimulere dem kan det kræve en lidt anden metode.
Du kan f.eks. prøve med et penetrerende sexlegetøj som kan stimulere længere inde i skeden, forsøge dig med en vibrator som kan stimulere "dybere" i huden eller prøve at stimulere på nogle andre erogene zoner som ved brysterne eller omrking numsehullet.
Men det bedste råd vil være at søge hjælp af en neurolog.
Hvis du har nogle andre spørgsmål eller hvis der er noget af min besvarelse du gerne vil have uddybet, så skal du altid bare skrive ind igen eller ringe ind på 70202266
mvh sexlinien
xx30