Svar:
Hej,
Tak for din henvendelse, det er rigtig fint, at du skriver ind.
Når vi læser det, du har skrevet, får vi først og fremmest lyst til at fortælle dig, at det lyder ganske almindeligt, det du oplever - og der er mange derude, som vil kunne nikke genkendende til også at have prøvet det, du beskriver.
Når du skriver, at det sker med folk, du hverken er seksuelt eller romantisk tiltrukket af, så tænker vi på, om det måske er noget, du blot kan tænke som en fysisk reaktion - der ikke behøves at tillægges mere betydning. Det er almindeligt, at man særligt i puberteten kan opleve ufrivillig rejsning - og selvom det er enormt irriterende og kan være upraktisk, så er det ikke noget, vi kan gøre noget ved. Langt langt de fleste oplever, at det bliver mindre og mindre - og så er der også forskellige strategier til eksempelvis hurtigt at komme af med rejsningen igen. Måske du har prøvet det selv eller hørt om, at det kan få rejsningen til at lægge sig igen, hvis man forsøger at tænke på noget, som på ingen måde har med sex at gøre - eller måske nærmest noget, du er bange for eller synes er ulækkert. På den måde kommer hjernen på andre tanker, selvom det heller ikke var bevidst at pikken rejste sig før.
Vi håber, at du kunne bruge svaret til noget. Måske du har lyst til at læse vores emneside om
ufrivillig rejsning - eller kontakte os på chat eller telefon, såfremt du synes, der er mere eller andet, du gerne vil tale om. Vores telefonnummer er 70 20 22 66, vi har åbent hverdage 15-19.
Mange hilsner,
Sexlinien, xx125