Assisteret befrugtning
-%20omsk%C3%A6ring%20af%20piger%20kvinder.jpg)
Medicinsk støtte til at blive gravid
Assisteret befrugtning er forskellige metoder til at opnå graviditet uden et samleje mellem en kvinde og en mand.
Par bestående af to kvinder, en mand og en kvinde, samt enlige kvinder, der ønsker at få et barn, kan bruge assisteret befrugtning.
Assisteret befrugtning er tidligere blevet kaldt for kunstig befrugtning.
Lesbiske og enlige kvinder må altså gerne få assisteret befrugtning.
Hvis et par, der består af en mand og en kvinde, vælger assisteret befrugtning, er det typisk fordi mandens sæd eller kvindens indre kønsorganer af en eller anden grund ikke er i stand til at opnå graviditet gennem samleje i skeden.
Ved assisteret befrugtning skal kvinden have hormonbehandling for at øge chancerne for graviditet.
I Danmark har et par eller enlige kvinder ret til tre behandlinger i alt med assisteret befrugtning i det offentlige sundhedsvæsen.
Assisteret befrugtning kan ske både i det offentlige sundhedssystem og på private fertilitetsklinkker.
I det offentlige behandlingssystem må kvinden ikke være over 40 år, mens private fertilitetsklinikker må tilbyde behandling til kvinder op til 45 år.
Inseminering
En af metoderne til assisteret befrugtning er inseminering, hvor der overføres sæd fra en mand til en kvinde.
Det kan være sæd fra kvindens kæreste, mand eller en anden mand som kvinden har aftalt at få et barn med.
Eller det kan være sæd fra en anonym sæddonor.
Det sidste betyder, at manden er ukendt, og derfor ikke vil blive en far for barnet.
Inseminering kan foregå på et offentligt hospital, eller på særlige fertilitetsklinikker.
Reagensglas-behandling
Reagensglasbehandling er en metode til at opnå befrugtning, hvor et modnet æg fra en kvinde tages ud og befrugtes, og derefter lægges tilbage i kvindens livmor, med det formål at kvinden skal blive gravid.
Par bestående af to kvinder, eller en mand og en kvinde samt enlige kvinder der ønsker at få et barn, kan bruge reagensglasbehandling.
Reagensglasbehandling bruges kun hvis en kvinde ikke kan eller vil være gravid ved et samleje med en mand, og samtidig ikke kan blive gravid ved inseminering.
Reagensglasbehandling bruges ofte når årsagen til barnløshed er aflukkede ægledere, der kan være en resultatet af smitte med en sexsygdom.
Før ægget udtages bliver kvinden stimuleret med kønshormoner.
Et æg der er befrugtet i reagensglas kan enten lægges i livmoren på den kvinde som ægget stammer fra eller i en anden kvindes livmor. Så ægget, kvinden får ind i livmoren, behøver ikke at stamme fra kvinden selv, men kan stamme fra en ægdonor.
Både æg og sæd må gerne komme fra en anden kvinde og en anden mand end dem som skal være gravide og forældre for barnet - det kaldes for dobbeltdonation.
