STØTTET AF
humørforandringer
Hormoner påvirker dit humør
Humørforandringer betyder, at humøret skifter, tit meget pludseligt.
Det ene øjeblik er man glad og lykkelig, og det næste øjeblik er man sur og trist. Eller rasende og gal.
Alle kan opleve humørsvingninger, både børn, unge og voksne.
Men særligt unge i puberteten oplever, at humøret kan ændre sig på et øjeblik, også uden man selv egentlig er klar over hvorfor.
Det kan være noget, man ikke plejede at blive specielt vred på eller glad for før i tiden, som nu gør en rasende gal eller jublende glad.
Det er de store udsving i kroppens produktion af blandt andet kønshormoner i puberteten, der giver unge de store humørsvingninger.
Når puberteten slutter og hormonproduktionen igen bliver lavere og mere stabil, bliver humøret også mere stabilt igen.
Hvad kan jeg gøre?
Humørsvingninger kan være svære at håndtere for både en selv og for andre personer, fx forældre eller venner, som ikke rigtig forstår, hvad der sker.
Hvis man tit oplever humørsvingninger, og man synes, at det kan være svært at håndtere, så kan det nogle gange hjælpe at snakke med andre om det.
Det kan fx være en god ven eller ens forældre, men det kan også være andre unge, som har det på samme måde, og som man fx kan komme i kontakt med via internettet.
Man kan også tænke sådan på det, at selvom man er megagal/vred/ked af det, så går det hurtigt væk igen i mange tilfælde.
Efter puberteten
Piger og kvinder kan opleve, at deres humør kan blive påvirkede på grund af den hormonelle udvikling igennem deres cyklus.
De kan være mere irritable og have nemmere ved at blive ked af det i betemt perioder af deres cyklus.
Det kan fx. være lige før menstruationen begynder eller under ægløsningen.
Det er forskelligt fra den ene til den anden pige/kvinde, hvor meget humøret påvirkes af hendes cyklus.
Jeg ved bare ikke, om det er ham, jeg nyder
Pige/Kvinde på _ år (122806)Spørgsmål:
Hej Jeg står i den situation, at min kæreste og jeg har været sammen i snart halvandet år, og vi har boet sammen i omkring et år. Han er på mange måder verdens bedste og udfylder alt det, jeg føler, jeg har manglet i mit liv, fordi jeg ikke selv er vokset op i den bedste familie. Vi har haft mange op- og nedture, men vi har altid fundet ud af det og arbejdet med tingene sammen. Vi har begge udviklet os rigtig meget. Men for omkring 4-6 måneder siden begyndte jeg at få mindre lyst til sex. I starten af forholdet var det altid mig, der lagde op til det, men nu gør jeg det aldrig, og jeg afviser ham ofte, når han lægger op til det. Det har skabt en del “konflikter”, fordi han ikke forstår det og føler sig usikker. Jeg bliver også selv rigtig frustreret, for jeg aner ikke, hvorfor jeg pludselig ikke har lyst længere. Normalt har det været sådan, at hvis jeg alligevel gik med til forspillet, så kom lysten som regel, og det blev rigtig godt. Men forleden, da vi var sammen, kom lysten aldrig. Jeg ventede bare på, at vi blev færdige. Den seneste uge har jeg virkelig været i tvivl om, hvorvidt det er det rigtige, at vi er sammen, og jeg er i tvivl om, om jeg stadig har følelser for ham. Jeg ved heller ikke, om han er den rigtige for mig. Vi er også meget forskellige på nogle områder. Jeg elsker dyr, mens han hader dyr, og det er rigtig svært, når jeg elsker min hund så højt, og han ikke gør. Han får også tit sagt nogle dumme og hårde ting, når han er presset eller stresset, eller hvis jeg for eksempel skal ud med venner. Jeg ved godt, det ofte bunder i usikkerhed, og hver gang forklarer han bagefter, hvorfor han sagde, som han gjorde. Jeg ved jo også godt, at han ikke mener de hårde ting inderst inde, og jeg kan godt se igennem det. Men i stedet for at møde ham i det, bliver jeg altid bare sur og stejler over de ting, han siger. Det er som om, det er et mønster, vi kører i hele tiden. Jeg ved godt, at han ikke mener noget ondt med alle de hårde kommentarer, men jeg ved ikke, om jeg gider blive ved med at høre på det og finde mig i det, selvom han siger undskyld bagefter. Jeg prøvede lidt at åbne snakken med ham, men nu taler han hele tiden om vores fremtid og børn, og han er sukkersød. Han fortæller mig 30 gange om dagen, hvor skøn og dejlig jeg er, og hvor meget han elsker mig. Det har han egentlig altid gjort, men jeg er næsten ved at brække mig over det, hvilket jeg føler er forkert. Jeg burde jo bare være glad for at have en kæreste, der fortæller mig, hvor glad han er for mig. Men det er bare rigtig svært, når vi bor sammen. Hvor skulle jeg så bo? Jeg kan ikke passe vores hund alene, og kan jeg overhovedet være alene? Jeg nyder jo stadig alle de ting, vi gør sammen – jeg ved bare ikke, om det er ham, jeg nyder. Jeg står også snart over for en lang sabbatårsrejse og derefter uddannelse og eventuelt flytning på grund af studiet. Jeg er bare så meget i tvivl om mine følelser, og jeg forstår ikke, hvorfor jeg har mistet sexlysten. Mvh. Den fortvivledeSvar:
Hej med dig,
Det lyder som en svær situation, og som om at der går tusind forskellige tanker, bekymringer og følelser gennem hovedet og kroppen i øjeblikket. Hvor er det godt, at du skriver herind! Samtidig tænker vi også på, om du mon har talt med nogen i din omgangskreds måske en ven eller veninde om det her? Nogle gange kan det nemlig være rigtig rart at få et perspektiv med, fra én der kender én godt, også så det ikke føles så ensomt at gå rundt med alle de tanker selv.
På trods af de svære ting i dit forhold, så lyder det faktisk også som om, at du står overfor en rigtig spændende tid i dit liv med mange nye ændringer: rejse, uddannelse og måske flytning. Måske er det en tid, der også kræver, at du får lov at fokusere på dig selv og din udvikling? Det kan jo godt være muligt at gøre, mens man er i et forhold, men det kræver, at der er plads til at føle sig set og rummet i forholdet.
Det lyder som om, at dit forhold har betydet rigtig meget for dig, og været en vigtig del af de sidste par år. Det er dejligt, at I har kunnet udfylde nogle vigtige roller i hinandens liv, især når du skriver det her med, at din familiehistorie er kompliceret.
Samtidig kan det godt være et stort pres, hvis én person skal udfylde et helt support-system i ens liv. For jer begge to. For hvis det går dårligt mellem jer, eller han gør noget ubehageligt, som du beskriver med de hårde ting, han siger, så kan det føles sværere at sige fra, hvis man er bange for konsekvenserne eller at blive forladt. Måske kan du genkende den følelse?
At have mindre eller ingen lyst til sex i en periode er faktisk almindeligt. Især når man er i et længerevarende parforhold, så er der meget ofte et tidspunkt, hvor partnere vil have forskellig sexlyst. Det er svært for de fleste, fordi det netop kan skabe usikkerhed og samtidig kan personen med nedsat sexlyst føle sig misforstået. Tit så ændres sexlysten naturligt igen på et tidspunkt. Ironisk nok, bliver det ofte bedre, når man fjerner fokus lidt fra området igen, fordi et pres kan få det til at blive værre. Dermed ikke sagt, at det skal blive noget man ikke taler om, men mere, at målet ikke behøver være at have en masse sex igen med det samme. Man kan fokusere på andre dele af forholdet og andre former for intimitet gennem fx dybe samtaler, kram, kys, romantiske dates, øjenkontakt, nusse, holde i hånden og lignende.
Nogle gange så kan manglende sexlyst også værre tegn på noget, der ikke fungerer helt godt. Det kan være, hvis man generelt er presset eller ked af det, at sexlysten påvirkes af det. Det kan også være, hvis man er ked af noget i forholdet. Nogle gange kan det være svært at forstå, hvad der kom først - den svære tid i forholdet eller den manglende sexlyst. Men det lyder faktisk som om, at der har været nogle gange, du har presset dig/følt dig presset til sex og egentlig ikke haft lyst. Sådan skal det jo slet ikke være, og sådan en oplevelse kan godt sidde lidt i kroppen bagefter. Så kan kroppen næsten “automatisk” prøve at beskytte en fra at opleve det ubehagelige igen.
Selvom det kan være svært, at jeres sexlyst er forskellig, så betyder det ikke, at der er noget som helst galt med dig, og du er ikke ansvarlig for, hvilke reaktioner det skaber i din kæreste. Det, som du kan gøre, er at fortælle, hvordan du har det og være ærlig og sårbar. Din kæreste har også et ansvar for at rumme dig, og hvordan du har det og at være åben omkring de følelser, han har, uden at det skal blive til din skyld.
Du skriver, at du ikke ved, om du kan blive ved at finde dig i de hårde kommentarer. Det tyder på, at det faktisk har været ret voldsomt gennem en længere periode. Det er vigtigt at lytte til dig selv og dine grænser, når du mærker, at det er for meget. Samtidig virker det som om, at hans kærlighedserklæringer ikke føles rare, hvilket er en forståelig følelse at have, hvis man faktisk ikke føler sig set og rummet i forholdet generelt. Så kan sådan nogle komplimenter føles hule eller svære at tage ind.
Alle de praktiske ting, du spekulerer på, er vi sikre på, at der findes en løsning på, selvom de lige nu virker så uoverskuelige. Du lyder som en, der er reflekteret og handlekraftig, så det skal du nok kunne klare, selvom det kan være hårdt.
Du er virkelig, virkelig velkommen til at ringe herind (70 20 22 66 på hverdage mellem 15-19) og få en god samtale om alt dette. Ellers håber vi, at du vil tale med en god ven om det og få alt den støtte og omsorg, som du virkelig fortjener!
De bedste hilsner,
Sexlinien (XX11)
