sexsygdomme og tips til oralsex
Dreng/Mand
på _ år
(122327)
Spørgsmål:
Mig og min kæreste har aldrig haft sex med andre end hinanden. Hvilke risiko er der så for sex sygdomme. Jeg vil gerne give hende oralsex, så vilnhøre hvilke usikkerhedercder er ift til det, og andre tips til oralsex
Svar:
Hej med dig, og tusinde tak for dit spørgsmål!
Hvis I ikke har haft sex med andre end hinanden, så er der få riscici ved at dyrke oralsex. Både som giver og modtager. Der er dog én ting der er væsentlig at være opmærksom på, nemlig at hvis én af jer har haft herpes omkring munden, kan I risikere at smitte hinanden, hvis I giver hinanden oralsex mens der er udbrud. Herpes fra munden kan nemlig godt smitte til kønsdelene.
Når det kommer til at give oralsex, så er det der ét universelt godt råd: 1: Vær til stede i det. Lyt til hendes signaler, se på hendes kropssprog, og hvis du har mod på det, så tal med hende om det. Hun er jo også selv ny i det, og kender ikke til fornemmelsen endnu, så hun skal også lige mærke efter hvordan hun kan lide at blive slikket. Mange foretrækker at man starter blidt ud, og ikke går direkte efter klitoris, men starter med at kysse andre steder på kroppen, og langsomt bevæger sig mod underlivet. Her kan du f.eks. starte med at kysse inderlårerne, slikke dem osv, inden du måske bevæger dig omkring kønslæberne. Mange er meget følsomme på klitoris, så man skal være forsigtig med at røre med en spids stiv tunge. Nogle kan dog godt lide det, og andre kan også synes det er rart hvis de er godt varmet op. Når du når til klitoris er det derfor en god idé at starte med at slikke lidt rundt om den, og prøve at se om du kan fornemme på hendes kropssprog om der er en bestemt side af hendes klitoris hvor hun er særlig følsomhed. Nogle kvinder synes også det er dejligt hvis man under akten har én eller flere fingrer oppe i skeden. I takt med hun bliver mere og mere ophidset kan du øge tempoet, men vær igen godt opmærksom på hendes kropssignaler. Hvem ved, måske kommer der på et tidspunkt en orgasme ud af det, men blev ikke fortvivlet hvis det ikke lige sker på 5 minutter. De fleste har brug for en del længere tid, og for også at blive så trygge ved situationen at de kan give sig hen.
Vi håber du kan bruge svaret, og ønsker dig held og lykke med dit og din kærestes sexliv. Husk du er meget velkommen til at skrive igen, eller fange os på telefonen eller chatten. Vi har åbent alle hverdage fra kl. 15 til 19 på telefonnummer 70 20 22 66.
De bedste hilsener Sexlinien
xx132