Kink om at blive ammet
Dreng/Mand
på _ år
(122727)
Spørgsmål:
Er jeg helt fucked? Jeg har altid haft en seksualitet, hvor jeg kunne lide at være submissiv, både overfor mænd og kvinder. Men på det seneste er mit eneste "kink" blevet brystmælk.. Jeg så min kusine amme hendes baby og tanken om det var mig, tændte mig. Nu har jeg så fundet en kæreste, som har et barn på 11 måneder og selvom hun er stoppet med at amme for en måned siden, så ligger jeg mig til hendes bryst og natten og dier ved hende.. Hun opdager det ikke rigtigt, tror hun er for vant til baby bare selv har lagt sig til om natten. Jeg ville gerne være ærlig, men hun er ret "missionær og ikke andet" seksuelt.. Tænker slet ikke på dominans, men kun på hvis vi kunne ligge på sofaen og hun ammede mig mindst en gang dagligt... Ved godt jeg skal sige sandheden, men hvordan og hvad hvis nu hun er imod?
Svar:
Hej og tak for dit spørgsmål
Der er intet galt med at have en fantasi eller kink omkring at blive ammet. Næsten alle kinks og fantasier er faktisk helt naturlige og fine, så længe man udlever dem alene eller med andre, der giver samtykke til det. Det har din kæreste ikke gjort, når du gør det, mens hun sover, og derfor er det ikke i orden.
Du siger også selv indirekte, at det nok ikke er noget, din kæreste har lyst til, og derfor er det at overskride hendes grænser, når du gør det uden, at hun ved det. Derfor er det vigtigt, at du stopper med at gøre det.
Hvis du gerne vil udleve din fantasi, bliver du - som du også selv siger - nødt til at være ærlig overfor din kæreste og spørge, om det er noget, hun har lyst til. Her risikerer du, at hun siger nej. Der er så nogle par, der finder en ordning, hvor den ene part kan udleve en særlig fantasi et andet sted (man kan typisk finde kink-partnere til det meste i specikke forummer på nettet), så det kan du jo spørge hende om, hvis det er vigtigt for dig at dyrke denne fantasi. Det vigtigste er dog, at du respekterer din kæreste behov og grænser omkring det hele så længe, i er i et forhold.
Hvis det at udleve din fantasi overskygger dit forhold til din kæreste, må overveje om du skal forlade forholdet for at kunne udleve den.
Vi håber, du fik svar på dit spørgsmål. Du er også velkommen til at ringe eller skrive ind til os på 70202266, alle hverdage mellem 15-19.
Kh Sexlinien
xx24