Min kæreste har ikke lyst til strap-on
Pige/Kvinde
på _ år
(122722)
Spørgsmål:
Jeg har før været sammen med drenge og det havde jeg det godt med men lige nu er jeg faktisk kæreste med en pige. Hun er supersød og vi er intime men jeg må indrømme jeg har savnet følelsen af pik. Altså det at blive taget så man lissom bliver til ét. Jeg har så flere gange spurgt min kæreste om vi ikke skulle købe en strap-on på nettet så man også fik den følelse og til sidst fik jeg hende overtalt. Men hun ville kun bruge den akivtog det blev så bagfra og det var virkelig godt for mig at mærke den der "gamle" følelse af igen at blive taget og jeg nød det. Men jeg kunne godt mærke det absolut ikke va noget hun nød (hun har aldrig været med drenge og kender ikke følelsen). Så måske jeg skal have dårlig samvittighed over at få hende med til det? Og jeg har da også svært ved at bede hende gøre det igen når hun nu ikke bryder sig om det? Synes det er et dilemma, hvad gør jeg?
Svar:
Hej med dig og tak for sit spørgsmål.
Vi kan virkelig godt forstå dit dilemma. Din lyst og behov er jo helt legitimt og helt i orden at have. Men det er også helt legitimt hvis din kæreste ikke har lyst til det.
Det fremgår ikke af dit spørgsmål hvor meget I har snakket om det her efterfølgende. Hvis ikke I har snakket jeres fælles oplevelse igennem, så vil vi klart anbefale jer dette. Nogle gange kan man komme til at antage, hvad ens partner synes baseret på en fornemmelse. Den antagelse kan sagtens være helt rigtig, men den kan også være unuanceret eller direkte forkert, hvis man ikke har snakket om det. Det er jo kun din kæreste der ved hvordan hun havde det med det. Det kan sagtens være at I allerede har snakket jeres forskellige oplevelser af situationen godt igennem, og hvis I har det, er det kun godt. Det er bare væsentligt for os at nævne, fordi det er rigtig vigtigt. Så hvis i ikke har snakket om det, så synes vi I skal gøre det.
Noget andet man kan snakke om, og måske noget der kan hjælpe dig med at forstå din kærestes side af sagen er, at dykke ned i hvorfor din kæreste ikke synes det er rart. For nogen kunne det måske udspringe af en bekymring om at hun ”ikke er nok” for dig. At du higer efter noget som hun ikke rigtig kan give dig, og at hun derfor synes at situationen er ubehagelig. Hvis det er sådan, så kan man jo passende snakke lidt om det og dit syn på det. Det kan også bare være at hun slet ikke bryder sig om den form for penetrationssex, og at der ikke er en dybere årsag til det. Hvis det er sådan hun har det, er det bare sådan hun har det – og det er også okay.
Når det så er sagt, så synes vi ikke du skal have dårlig samvittighed. I er begge to gamle nok til, at sige hvad i har lyst til, og din kæreste har sagt ja til at give det et forsøg. Men nej, hvis din kæreste har fortalt dig at hun ikke kan lide at gøre det, synes vi heller ikke du skal bede hende om at gøre det igen.
Det er bare en rigtig svær situation at have forskellige seksuelle lyster og behov i et parforhold. Det eneste man rigtig kan gøre er at snakke en masse sammen, og prøve at forstå hinanden. Nogle gange kan samtalen løse hele problemet ved at man får afklaring på hinandens ståsted. Det kan også lette rigtig meget bare at lufte detaljerne i ens overvejelser, og få fortalt hvorfor man har det som man har det. Så kan det være at i finder ud af at der er en middelvej som kan gøre jer begge to glade. For der er ikke nogen der skal gøre noget de ikke har lyst til.
Hvis det er noget der er rigtig vigtigt for dig, er det jo en virkelig relevant ting at snakke om og se om man kan finde en løsning på det. Det er bare rigtig vigtigt at huske, som du selv også siger, at det er lige så okay at din kæreste har det som hun har det - og måske er der ikke noget at gøre ved det.
Vi håber at du kunne bruge svaret til noget, og at I får en god snak om problemet.
Du er også altid velkommen til at chatte med os eller ringe på 70 20 22 66
Mvh Sexlinien.
Xx21