Skal jeg stoppe med at flirte med andre drenge?
Pige/Kvinde
på _ år
(122514)
Spørgsmål:
Jeg har en langdistance kæreste men jeg finder mig selv i at søge validation fra drenge omkring mig hele tiden. Jeg er en meget flirtatious person som spejler forskellige mennesker i mig selv når jeg er omkring dem. Jeg synes det er irriterende at jeg bliver ved med at “flirte” tilbage på drenges bemærkninger og blikke - fordi jeg får en rar følelse af validation fra dem. Hvad pokker skal jeg gøre, er det bare en del af min personlighed?
Svar:
Hej med dig
Mange synes, det er rart at få validering fra andre mennesker - særligt fra det modsatte køn.
Vi kan ikke give en endegyldig løsning på, hvad du skal gøre, men vi kan præsentere nogle muligheder. Først og fremmest er det en god idé at tale med din kæreste om, hvor jeres grænser går. På den måde behøver du ikke hele tiden være i tvivl om du overskrider en grænse i jeres relation. Forskellige forhold har forskellige grænser, og jeres kan I finde frem til sammen.
En anden måde at finde ud af det på er ved at vende situationen om, ville du blive ked af det, hvis din kæreste opførte sig på samme måde som dig? Ville du have det okay med det? Hvor ville grænsen være for dig?
Du behøver ikke at holde op med at være den person du er, men du må også være ærlig med dig selv, Er det sådan, du føler dig forbundet til andre mennesker? Er der stor forskel på, hvordan du opfører dig over for drenge og piger?
Det kan også være en idé, at når du mærker, du er i gang med at flirte med en dreng, at du nævner, at du har en kæreste. Derfra kan du fornemme, om der stadig er plads til at flirte. Så ved I begge, hvad rammerne er.
Vi håber, at du kan bruge vores svar. Ellers er du velkommen til at kontakte os igen på chat eller telefon 70 20 22 66 alle hverdage mellem 15 og 19.
Bedste hilsner fra Sexlinien,
xx134