Hejsa. Jeg er en mand som godt vil være en baby igen. Jeg har altid haft følelsen af at jeg ville bruge bleer og være en baby. Både i min barndomsliv og ungdomsliv var jeg den som ville være baby i alle lege. I mit voksenliv bruger jeg også bleer og når jeg kan klæder jeg mig som en baby. Mit største ønske er at være en baby for evigt og aldrig blive voksen.
Svar:
Hej og tusinde tak for dit spørgmål.
Hvad du beskriver kan godt lyde som paraphilic infantilism eller måske også kendt som "voksen baby" eller "ble fetish". Det kan være en seksuel attraktion at at opføre sig som en baby eller at blive behandlet som en, men er det ikke nødvendigvis. Der er mange mennesker som ønsker at være en baby da de oplever det som meget betryggende og afslappende, så ikke af en seksuel årsag. Hvad der gælder for dig kan jeg selvfølgelig ikke sige, men det kan du selv bedømme. Hvis det er fordi du gerne vil udleve det mere og sammen med andre, så kan du forsøge dig med at søge efter folk på internettet, som deler den samme interesse. Der er mange andre ligesom dig og det er ikke noget du er alene med.
Med hensyn til dit ønske om at være en baby for evigt og aldrig blive voksen, så kan jeg rigtig godt forstå hvor tiltrækkende det må være, men du kan nok også forstå fra din egen hverdag at det ikke er helt realistiskt. Du er desværre ikke en baby, men det skal ikke holde dig fra at leve som en, så det handler om at finde en balance hvor du kan leve op til dine voksne ansvar og stadig prioritere tiden til at kunne leve som en baby.
Hvad jeg prøver at sige er at dit ønske om at være en baby er ikke skamfuldt og ikke er noget du står alene med, men at din opgave nu er at finde en måde at gøre det ønske foreneligt med de virkelige omstændigheder for dit liv. Du skal finde en måde at være en ansvarlig voksen, så du kan passe sikkert på dig selv som baby.
mvh sexlinien.
xx30