Svære relationer
Pige/Kvinde
på _ år
(120374)
Spørgsmål:
Hey Jeg har et problem som jeg håber i forstår. Jeg har en kæreste som jeg har været sammen med i 3 år og vi har det mega godt sammen. Føler mig tryk og elsker at være i hans selvskab. Jeg går på skolehjem og er begyndt at have sex med en dreng ca 1 gang om ugen. Vi har gjort det 3 gange og der er ingen følelser involveret overhovedet. Men for det dårligt nogle gange når jeg skal hjem til min kæreste tænker det kan være fordi jeg har haft noget med en anden men den følelse har jeg ik lyst til at have. Er der noget jeg kan gøre for at jeg ik for det dårligt over at jeg gør som jeg gør. Det kommer ikke til at ske at jeg snakker med min kæreste om det da vi har det godt sammen og når jeg først har været der en halv time fokusere jeg kun på ham. Det vil jeg ik ødelægge. Håber i forstår.
Svar:
Hej med dig
Du har sex med en dreng fra dit hjemskole ca. en gang om ugen og nogle gange synes du det kan være svært at være sammen med din kæreste efterfølgende. Det er en stor og vigtig relation som du skjuler for din kæreste, og selvom det virker til, at du nyder din seksuelle relation med drengen fra dit skolehjem, kan du stadig få en emotionel reaktion på den information som du holder for dig selv.
Du ønsker ikke at have det dårligt over det du gør. Måske kan du starte med at tænke over, hvorfor du får det dårligt. Skyldes det, at du ved, at din kæreste vil blive ked af det, hvis han finder ud af jeres relation? Er det fordi, du ikke ved, hvordan han vil reagere? Handler det om noget andet?
Ud over det kan du måske tænke over, hvorfor du ønsker at have en seksuel relation til den anden dreng? Er det spændingen i relationen? Er der noget i din seksuelle relation til din kæreste som ikke fungerer? Afhængig af dit svar, kan du se, om der er andre løsninger, som du kan arbejde på.
For at svare på dit spørgsmål må vi sige, at den dårlige fornemmelse kan være reaktion på en tanke eller følelse du har omkring, hvordan dine relationer er lige nu. Det vigtigste er, at du er ærlig med dig selv og overvejer, hvorfor den følelse opstår, og er der noget i dine nuværende relationer som du vil ændre.
Vi håber dette var svar på dit spørgsmål. Du er altid velkommen til at kontakte os igen på chat eller telefon alle hverdage fra 15.00-19.00 på nummeret 70 20 22 66.
Med venlig hilsen
Sexlinien
Xx134