Svar:
Hej, og tak for dit spørgsmål!
Jeg vil starte med at sige, at du slet ikke er alene om at gå med tvivl og spørgsmål omkring dit
kæresteforhold. Det er der ikke noget mærkeligt eller forkert i, men det kan være rigtig svært!
Du skriver, at du måske er polyamorøs?
Polyamori beskriver parforhold, hvor man er enige om, at have flere seksuelle eller romantiske partnere. Man kan også bruge begrebet polyamorøs, om dét at kunne elske, eller være tiltrukket af, flere personer på samme tid. Man kan altså sagtens elske flere personer på én gang. Og nogle har det bedst med at være i forhold, hvor det er okay med deres kæreste, at de dater flere eller har flere kærester.
Det lyder som om, at du har skulle træffe et valg mellem to mennesker du elsker, hvilket selvfølgelig er vildt svært. Men du beskriver også noget tvivl om, hvorvidt du og din kæreste vil de samme ting i livet? Det er ikke nogle nemme tanker at gå med. Men det er spørgsmål, som mange stiller sig selv i forhold til deres kæreste. Nogle gange er det måske bare bekymringer. Men det kan også være, at der faktisk er noget, man mangler eller savner, som er vigtigt for én. Det kan også være, at man ikke er forelsket længere, eller ikke længere har lyst til at være kærester. Og det er helt okay, selvom det ikke er nemt.
Jeg kan desværre ikke fortælle dig, hvad der er det rigtige for dig at gøre – eller hvem der er den rigtige for dig at være sammen med. Men jeg kommer til at tænke på, om du har talt med din kæreste, om den tvivl du kan have om jeres forhold? Måske det kunne være godt at tale med ham om, hvordan i er sammen på en måde som fungerer for jer begge to – eller om i vil forskellige ting?
Mon du har nogen tæt på dig, som du kan tale med om dine tanker? En ven, en søsken eller forælder måske? Det kan være, at det ville være en hjælp at tale med nogen som kender dig og dit forhold?
Vi håber du kunne bruge vores svar til noget. Ellers er du altid meget velkommen til at kontakte os på chat eller telefon: 70 20 22 66 alle hverdage mellem klokken 15:00 og 19:00.
Hilsen Sexlinien
Xx143