Svar:
Hej med dig og tak for dit spørgsmål!
Din situation vil helt sikkert være genkendelig for mange, der er i et længerevarende forhold, hvad end det er romantisk, venskabeligt eller til ens familie. I nogle perioder, kan man opleve, at de folk, man plejede aldrig at blive vred på, kan begynde at irritere en. Ofte kan det vare en rum tid og så skifte igen. Nogle gange kan man også være i en periode i ens eget liv, hvor man hurtigere bliver irriteret. Eller, det kan være, at der er nogle bagvedliggende konflikter, som man måske ikke har løst, der gør, at ens lunte er kortere end den plejer at være. Måske kan du mærke, om nogle af de ting vækker genklang?
Når man har været kærester i et års tid, kan man også være kommet til et sted, hvor forelskelsen er begyndt at dæmpe sig lidt. Når man er forelsket, ser man tit den anden gennem et "lyserødt filter", hvor alle de gode sider fremhæves og man ikke ser de mindre gode sider, som alle mennesker har. Måske synes man endda, at de "dårlige" sider er søde, attraktive eller charmerende. Forelskelsen varer kun et bestemt tidsrum, og når følelserne langsomt ændrer sig til en anden slags kærlighed, så begynder man at se hinanden på en måske mere "realistisk" måde. Det kan både lede til frustration og konflikter, men kan også være en rigtig fin mulighed for at lære hinanden at kende på et dybere plan; som hele mennesker.
Det er altså ikke er sikkert, at disse følelser af irritation handler om, at du ikke længere bør være sammen med din kæreste.
Når det så er sagt, er der nogle af de ting, du skriver, der også kunne pege i retning af, at du måske føler, at I faktisk er ved at vokse fra hinanden? Det lyder som om, du har lyst til at foretage dig nogle andre aktiviteter end ham?
Det kan også være, det ville være godt at spørge lidt ind til, hvorfor han helst vil se tv og at han hurtigt bliver i dårligt humør? Måske har han det egentlig ikke så godt? Det kan virke svært, at starte sådan en samtale, men en god måde, at gøre det på, kan være ved at starte hos sig selv. Du kan fortælle, at du savner, at lave nogle flere forskellige ting sammen og måske spørge, hvordan han egentlig synes det går mellem jer og/eller I hans eget liv for tiden?
Du skriver også, at du føler, at du skal tage en beslutning, da I snakker om at flytte sammen. Samtidig lyder det også ret meget, som om du faktisk godt kunne tænke dig, at prøve at bo alene? Det er vigtigt at lytte til sine behov uanset, om I to skal blive sammen eller ej. Man kan jo godt være kærester og bo hver for sig, uanset om det er alene eller med venner/roomies.
Slutteligt, skal det siges, at det er helt okay og helt normalt, at være i tvivl om sit forhold. Det er der mange, der oplever før eller siden. Man må gerne give tvivlen plads og give sig selv lov til at tænke igennem og mærke efter, hvordan man egentlig har det i forholdet. Det kan også være rigtig sundt at få talt med sin partner om de udfordringer, man oplever i forholdet. Nogle gange gør det bare forholdet endnu stærkere. Og nogle gange gør det det nemmere at finde ud af, om man overhovedet skal være sammen. Det kan også være, at du har en god ven/veninde, søskende eller forældre, du kan få vendt tankerne lidt med først?
Hvis du har brug for at snakke mere er du altid velkommen på chatten eller telefonen (70202266), der er åben hverdage mellem 15-19.
De bedste hilsner,
Sexlinien (XX11)