Hvem er rådgiverne?

Hvem rådgiver på Sexlinien?

Sexliniens rådgiverteam består af ca. 30-35 timeansatte rådgivere, som Sex & Samfund har uddannet til at kunne besvare dine spørgsmål.

Deres alder ligger mellem 21-35 år.

De fleste af dem er studerende og læser til fx til lærer, sygeplejerske, psykolog, pædagog, socialrådgiver, læge, osv.

Nogle af dem har i forvejen erfaring med at rådgive fra andre rådgivninger eller med at arbejde med børn og andre unge fra andre jobs eller frivilligt arbejde.

De har fået uddannelse i at rådgive og i de emner, de rådgiver om, inden de er begyndt på Sexlinien for Unge.

De første par vagter har de en erfaren rådgiver til at hjælpe sig.

Rådgiverne er anonyme – ligesom du er.