”Jeg er en kvinde på 22 år og jeg er meget i tvivl om, hvorvidt jeg har en kønssygdom, som der skal gøres noget ved eller om der intet er galt. Jeg får med mellemrum – der kan gå op til flere måneder imellem – knopper mellem benene. Nogle gange er det allerøverst på inderlåret og andre gange er det på selve kønsdelene. Knopperne er ikke særlig store, gør ikke ondt og ser ikke ud af så meget. Man kan dog mærke, at de buler lidt. Jeg har nogle gange prikket hul på dem, andre gange ignoreret dem, og i alle tilfælde er de forsvundet efter et par dage eller højst en uges tid. Min første tanke har selvfølgelig været, at det måtte være kønsvorter. Men da jeg gik til lægen og blev undersøgt, sagde hun, at det var det ikke. Det var mere en slags ”bumser”, der kom af, at huden blev irriteret efter intimbarbering. Men da jeg blev undersøgt var den knop, der endelig havde fået mig til at gå til lægen næsten forsvundet igen – og derfor tænker jeg, at det måske er derfor, at hun ikke kunne komme med en anden forklaring. Fordi knopperne er blevet ved med at komme. Det er egentlig ikke fordi, at de er specielt irriterende, men nu har jeg en sød kæreste, som jeg meget nødig vil smitte med noget. Havde lægen mon bare ret eller skal jeg tage derhen igen? Kan det overhovedet være kønsvorter? Jeg har læst, at der kan være mange variationer af kønsvorter, så jeg føler mig ikke beroliget”