Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Skal jeg slå op med min kæreste?

Pige/Kvinde på _ år (118544)

Spørgsmål:

Skal jeg slå op med min kæreste? Jeg har været kæreste med ham i halvandet år nu, og jeg elsker ham rigtig højt, men hans største drøm er at blive koncertpianist og jeg har det ret dårligt med det, fordi: jeg KAN se en fremtid med ham, men jeg er bange for at den fremtid, bliver præget i for høj grad af ham, som rejser, spiller koncerter, er fantastisk, mens jeg er derhjemme og lever mit gennemsnitlige musikskolelærer-liv. Jeg ved ikke om jeg skal slå op med ham, fordi jeg er bange for fremtiden, eller om jeg skal vente på at jeg bliver ældre og mit self-esteem forhåbentlig bliver højere og sundere, og jeg får lettere ved at acceptere mit gennemsnitlige, ikke-koncertpianist liv. KH en meget forvirret person.

Svar:

Hej og tusinde tak for dit spørgsmål!

Det er helt normalt at bekymre sig om fremtiden, og hvad der kommer til at ske, og om de ting man drømmer om, går i opfyldelse. Det er lidt uklart for os, om det handler om hvorvidt du kan leve op til det liv han ønsker at leve, eller om det handler om at du er bange for at han ikke er særlig meget hjemme, og at det kan få konsekvensker for jeres forhold. Eller måske handler det i virkeligheden om begge dele? 
Men da du selv nævner dit "self-esteem" så kunne det godt tyde på, at du måske er bange for at din kæreste kommer til at være den der shiner, og får succes i jeres forhold, mens du sidder derhjemme og føler dig mindre værd end ham? Så er det nemlig et helt tydeligt tegn på at du skal arbejde med dit selvværd. Dit værd afhænger ikke af hvad du kan. Du har værdi, fordi du er et menneske, og for din kæreste har du forhåbentlig også værdi, fordi han elsker dig, og gerne vil være sammen med dig. Lige nu kan du kun gisne om, hvordan jeres fremtid bliver, men du har ingen som helst mulighed for at vide hvad der vil ske. Måske får både du eller din kæreste en hel anden interesse, måske finder du ud af at du gerne vil flytte med ham. Det kan være rigtig svært at acceptere at vi ingen kontrol har over fremtiden, men det er faktisk nok det du bør øve dig i. Spørg dig selv: Er jeg glad for vores forhold nu? Og konfronter dig selv med de følelser du har af mindreværd. Det virker til at du kommer til at sammenligne din kærestes og dine egne fremtidsplaner, og at du ser dine som mindre seje eller mindre relevante. Selvfølgelig kan det være helt vildt fedt at være koncertpianist - men drømmen kommer også med en pris, præcis som alle andre valg. Og hvem ved? Måske er det slet ikke det der kommer til at ske. Det er naturligvis kun dig selv der kan vurdere, hvorvidt I skal slå op eller ej, og at komme frem til sådan en beslutning kan tage noget tid. Men tænk gerne over på hvilket grundlag du træffer din beslutning. Vi ønsker dig held og lykke med livet og fremtiden. 

Vi håber du kunne bruge svaret, og ellers er du meget velkommen til at skrive igen. Du kan også ringe eller chatte med en rådgiver på alle hverdage ml. 15 og 19. Telefonnummer 70 20 22 66

Bedste hilsner Sexlinien
xx132